Travderbyets store outsider

Christian Lindhardts to derbyheste får råstyrken ved hustruens galoptræning

Chrstina Lindhardt, der er en af Danmarks bedste ridetrav-ryttere, træner derbydeltageren Viking Olympic. (Foto: Astrid Dalum)
Chrstina Lindhardt, der er en af Danmarks bedste ridetrav-ryttere, træner derbydeltageren Viking Olympic. (Foto: Astrid Dalum)

- Der er kun en hest, der kan vinde travderbyet, og det er Winston Sisa. Den kan gå hele løbet i tredje spor og vinde alligevel. Men alle heste kan blive ramt af uheld, galop eller sygdom, og det skal der også til, hvis jeg skal vinde.

Sådan siger Christian Lindhardt. Han har to heste til start i travderbyet, og selv om det er to stærke gutter, der begge magter den lange derbydistance, så har træneren svært ved at tro, at sejren går til enten Viking Olympic eller Winwin Boy.

- Men efter Winston Sisa er mine to heste ikke ringere end nogen af de andre, siger Skive-træneren, der sidste år blev nummer to i travderbyet med Tano Bork.

Chistian Lindhardt lægger navn til forretningen. Foto: Astid Dalum
Chistian Lindhardt lægger navn til forretningen. Foto: Astid Dalum
 

En hest, der er langt bedre end sine to staldkammerater.

- Sidste år var årgangen bare bedre. Mange af hestene klarer sig i den europæiske elite. I år er der Winston Sisa og så de andre, siger den 40-årige Christian Lindhardt.

Meget jævnbyrdige
Han har to heste, der er klar til slå til, hvis favoritten svigter. De var i samme kvalifikationsløb, og her var Viking Olympic bedst med en sejr, mens Winwin Boy blev treer. Det er ikke nødvendigvis styrkeforholdet i derbyet.

- Det er positionerne, der kommer til at afgøre, hvem af de to heste der er først i mål. De er meget jævnbyrdige og har begge en god speed og stor styrke, vurderer træneren, der som i derbyprøven selv kører Winwin Boy.

- Bent Svendsen kører igen Viking Olympic. Han er meget god til specielle heste, og den her har temperament. Jeg har sagt til Bent, at to gange temperament giver plus. Det fik hesten gavn af i derbyprøven og forhåbentlig også på søndag, siger Skive-træneren om kuskevalget.

* * *

Derfor galoptrænes travheste

Ekstra Bladet var med til Viking Olympics sidste træning inden Derbyet søndag. (Foto: Astrid Dalum)
Ekstra Bladet var med til Viking Olympics sidste træning inden Derbyet søndag. (Foto: Astrid Dalum)
 

Det er hustruen Christina, der træner løbshestene fra Team Lindhardt. Det foregår i fuld galop under rytter.

- De er jo travere af natur, men galoptræningen giver hestene en styrke og formen på en helt anden måde. Det er effektiv og har givet mine to derbyheste deres styrke.

- Hos os begynder vi galoptræningen mellem tre- og fireårssæsonen.

- Nogle gange har vi begyndt tidligere, men det har vi aldrig rigtig fået noget ud af. Det er klart, at vi tror på den træningsform.

- Jeg er meget glad for den sandbane, som vi har fået bygget. Den er 500 meter, og så har den et let sving, så den ikke psykologisk ser lang ud for hestene, når de står i den ene ende og skal i gang, siger Christian Lindhardt.

Mens hustruen giver løbshestene tobak, så klarer han træningen for vogn med staldens unge talenter.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer