Jeg kunne sparke mig selv bagi

Esther Studstrup ramte fem rigtige i DM i V5 - men hun fik ikke spillet kuponen og går glip af 2533 kroner

Esther Studstrup to af sine heste: Toårige Willow Blitz og familiens stamhoppe Tracy Care. (Privatfoto)
Esther Studstrup to af sine heste: Toårige Willow Blitz og familiens stamhoppe Tracy Care. (Privatfoto)

Esther Studstrup fra Pandrup er en af de fire deltagere i DM i V5, der har lagt sig i spidsen for konkurrencen efter anden af de fem løbsdage.

De fem onsdagsløb i Aalborg sad lige i skabet, og da hun var en af de 67 spillere, der delte førstepladsen efter første runde, så er hun altså det første navn, der dukker op, når man kigger på stillingen på eb.dk/travdm.

Hun kan være på vej til DM-titlen og rejsegavekortet på 10.000 kroner.

- Jeg har faktisk aldrig været godt til at vinde på V5. Det nærmeste jeg har været er at vinde en V5 til 100 kroner, siger hun til Ekstra Bladet.

Der plejer jo altid at komme en fuser, og derfor spillede jeg ikke

- Jeg gik med i DM i V5, fordi jeg kunne prøve at spille gratis, siger hun.

Fortryder du ikke det, når du nu ved, at du kunne have vundet 2533 kroner, hvis du havde spillet din kupon?

- Ja. Jeg kunne sparke mig selv bagi, men der plejer jo altid at komme en fuser, og derfor spillede jeg ikke. Men det tror jeg, at jeg gør fremover, siger hun.

- Jeg har aldrig haft held i spil og bruger derfor ikke min hjemmehjælperløn på det. Desværre heller ikke i dag. Nu bliver jeg hånet af min mand, som er habil travspiller og havde fire rigtige for 60 kroner på sin betalte kupon, siger Esther Studstrup.

Hun har travsporten helt inde på livet. Hjemme i Pandrup har hun og manden opdrættet heste med efternavnet: Blitz. Men de har besluttet ikke få flere føl.

- Vi har beholdt de to sidste føl, og en af dem er snart klar til løb. Det glæder vi os meget til, siger hun.

Mere om DM i V5: ekstrabladet.dk/travdm

V5-RESULTATET Aalborg, onsdag 20. marts

Løb

Vinder

Udgåede

V5-1:

2 Super Lendalund

Se løbet

V5-2:

8 Dakadak

Se løbet

V5-3:

11 Ozzy Osbourne

6

Se løbet

V5-4:

4 No Deal

Se løbet

V5-5:

2 Rapide Brogård

4

Se løbet

Gevinst for fem rigtige: 2553 kroner

0 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere