Ekstra Bladets Travklubs fine hoppe Amour Laser kommer til løb på Skive Trav onsdag uden forsko.
- Det er et råd fra Birger Jørgensen, siger Morten Friis.
Den tidligere verdensmester for travkuske kørte nemlig Amour Laser i seneste start, og der galopperede den fireårige hoppe fra starten. Efterfølgende gik den super godt, og det var undervejs i det løb, at Birger Jørgensen fik ideerne.
Læsertilbud: Køb hest med Ekstra Bladet
Kusken har genvalg til løbet på Skive Trav, hvor Amour Laser ikke har haft det store held i lodtrækningen. Det er blevet til startspor otte - der er yderst på startvognens vinge.
- Det er jeg sikker på, at Birger Jørgensen løser. I første omgang er vi glade, hvis den får en god placering og går godt. Kommer Birger Jørgensen ind efter løbet og er tilfreds, så er jeg det også. Amour Laser har trænet fint efter sidste start, og på papiret ser det fint ud, siger Morten Friis.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.