Andenplads til Triumfbuen

Stald 02: Ekstra Bladets Travklubs Arc De Triomphe hentede 6250 kroner i Aalborg

Arc De Triomphe galopperede fra start, men kom fantastisk igen. (Foto: Henrik Schou)
Arc De Triomphe galopperede fra start, men kom fantastisk igen. (Foto: Henrik Schou)

AALBORG (ekstrabladet.dk): - Den gik et topløb.

Sådan lød den umiddelbare kommentar fra verdensmesterkusken Birger Jørgensen efter første løb i årets DM ForTravtrænere.

Han havde fornøjelse af at sidde bag Ekstra Bladets Travklubs Arc De Triomphe, og han vekslede køreturen til en andenplads.

Det så ellers ud til en endnu et mareridt, da startvognen slap feltet af sted. I yderbanen slog Arc De Triomphe over i galop.

Men Birger Jørgensen fik hurtigt sat vallaken i trav igen, og så indledte de jagten på feltet.

- Jeg blev nok lidt for modig i starten. Jeg skulle nok have passet lidt bedre på hesten, sagde Birger Jørgensen.

Resten af løbet blev en lang og tung rejse. Arc De Triomphe gik næstesidste sving i tredje spor.

- Ja.Og hver gang, at vi kom op i fart, så var der heste foran os, der galopperede, sagde Birger Jørgensen, der vurderer hesten således:

- Det er en god hest. Den skal bare have noget rutine i nogle løb, så den lærer at hjælpe sig selv.

Arc De Triomphe fik 6250 kroner for andenpladsen. De går videre til andelshaverne i Ekstra Bladets Travklub.

Bliv medejer
Der er stadig ledige anparter i Ekstra Bladets Travklub.

Det koster 200 kroner om måneden at være medejer af Arc De Triomphe og åringen The Huxi. Indskud er 1250 kroner. Så får man til også Ekstra Bladets Fredag i et år. Tegn dig for en anpart her

De indkørte præmier udbetales til andelshaverne.

Ekstra Bladets Travklub: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere