Andenplads til Arc De Triomphe

V65 Aalborg: Ekstra Bladets Travklubs gik et godt løb, men den kunne ikke slå storfavoritten

Ekstra Bladets Travklubs Arc De Triomphe fik en andenplads søndag eftermiddag på væddeløbsbanen i Aalborg.

Efter tre løb, hvor Arc De Triomphe var blevet diskvalificeret for galop, var hovedopgaven at komme sikkert rundt og give hesten en god oplevelse.

Det løste Morten Friis til fulde. Arc De Triomphe fik en meget rolig start, og da feltet havde sat sig, så bad kusken hesten om at gå fremad.

Dermed endte Arc De Triomphe udvendigt på førerhesten Romeo Pelle, der var storfavorit i V65-spillet.

De to heste gav hinanden en god tvekamp, og Kent Friborgs hest, der havde fordel af indersporet, trak det længste strå.

Den vandt sikkert, og Arc De Triomphe var lige så sikker på andenpladsen.

Der var 3750 kroner til Ekstra Bladets Travklub i andenpræmie.

Bliv medejer
Der er stadig ledige anparter i Ekstra Bladets Travklub.

Det koster 200 kroner om måneden at være medejer af Arc De Triomphe og åringen The Huxi. Indskud er 1250 kroner. Så får man til også Ekstra Bladets Fredag i et år. Tegn dig for en anpart her

De indkørte præmier udbetales til andelshaverne.

Ekstra Bladets Travklub: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer