Galopperede sejren væk

V65 Odense: Det lignede en sikker sejr, da Max Nielsen korrigerede Evelina Sånna, som derefter slog over i galop

Evelina Sånna havde rundet feltet og sat kursen mod en sikker sejr, da hun pludselig slog over i galop.

Max Nielsen havde indtil da kørt et perfekt løb. Han undlod at lade Ekstra Bladets Travklubs hoppe være med i det hæsblæsende tempo fra start, men sad stille og roligt og ventede på sin chance.

Den kom på sidste langside, da de forreste heste var ved at være trætte. På få meter spurtede Evelina Sånna frem udvendigt på førerhesten Nubien Water.

I opløbssvinget pressede Evelina Sånna sig også forbi Rene Kjærs hest, men så... Da Max Nielsen ville skære ned foran Nubien Water slog Evelina Sånna over i galop.

- Jeg skulle måske have blevet i ryg, men jeg så Nubien Water, som den værste konkurrent. Derfor var det den, som jeg kørte efter. I svinget blev hoppen lidt skæv, og så slog hun over i galop, sagde Max Nielsen.

Max Nielsen fik hurtigt Evelina Sånna tilbage i trav, men hoppen nåede ikke frem til en af de fempræmiegivende pladser. Det blev en sjetteplads i tiden 1.17,2/2140 meter autostart.

Se løbet her

Magnus Ladegaard var trods det ærgerlige udfald i godt humør.

- Evelina Sånna viste, at hun er i rigtig god form, og det var noget af det bedste, som jeg nogensinde har set fra hende. Nu må vi ud og finde en ny opgave til hende, siger Magnus Ladegaard.



Bliv medejer
Du kan blive medejer af travhestene Evelina Sånna og Side 9-pigen. Det koster kun 200 kroner i måneden at være hesteejer. Indskud er cirka 650 kroner. Skriv til trav@eb.dk og få mere at vide.

Ekstra Bladets Travklubs hjemmeside: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer