TV: Evelina Sånna kom frisk i mål

Stald 01: Det blev slet, slet ikke Evelina Sånnas aften på Jägersro-banen. Hun sad fast gennem hele løbet, hesten foran hende blev træt

Det er ærgerligt, at der ikke uddeles parkeringsbøder i trav. For det var lige præcis sådan en af slagsen, som hesten Pontus Palema burde have haft tirsdag aften på Jägersro-banen ved Malmø.

Hesten gik fuldstændig i stå i løbet med Ekstra Bladets Travklubs Evelina Sånna, der var så uheldig at sidde lige bag den trætte hest, som Conny Lindblad kørte.

Se løbet ved at trykke på ovenstående billede.

Dermed kom Evelina Sånna først fri til angreb, da vinderen stort set var i mål, og Steen Juul sparede fornuftigt på hestens kræfter og lod hende spadsere i mål.

- Vi fik en frisk hest i mål, og vi fik desværre ikke at se, hvordan hun var uden sko. Det er ikke til at vurdere, når kusken kun sidder og holder på hesten. Det skal ses i frit trav, sagde træneren Magnus Ladegaard efter løbet.

- Evelina blev slet ikke brugt i dag. Det var et meget let træningsarbejde, og derfor sigter jeg på at starte hende allerede næste onsdag i et amatørløb på Charlottenlund Travbane, siger han.

Ekstra Bladets Travklubs hjemmeside: ekstrabladet.dk/travklub