Fremragende afslutning

Tonicetobetrue viste igen fremgang og tog en tredjeplads i 3-årsmesterskabet

Anders F. Jensen var stor tilfreds med Tonicetobetrue efter tredjeplads på Car-Center Racetrack. (Foto: Lasse Jespersen)
Anders F. Jensen var stor tilfreds med Tonicetobetrue efter tredjeplads på Car-Center Racetrack. (Foto: Lasse Jespersen)

NYKØBING FALSTER (Ekstra Bladet): Ekstra Bladets Travklub fik en tredjeplads med hjem fra travbanen ved Nykøbing Falster.

Det var Tonicetobetrue, der kun blev passeret af de to favoritter Tequila D og Manrageous.

Netop Manrageous gik til front efter en kort spidskamp mod netop Tonicetobetrue.

Se også: Sådan tegner du dig for en anpart

- Vi kunne godt have holdt Manrageous ude fra start, men jeg synes ikke, at der var grund til at bruge hestens kræfter på det. Jeg var også sikker på, at Nicolaj Andersen ville forsvare fronten, så jeg blev noget overrasket, da han bare overlod den til Rene Kjær og Tequila D.

Se løbet her

I sidste sving fandt Anders F. Jensen angrebsplads. Jeg havde håbet på lidt trækhjælp af Thunder Peak, men den var lidt skæv, og jeg tror heller ikke, at det havde ændret noget på slutresultatet.

- Hesten forbedrer sig fra start til start. Mandag går den til dyrlægen, og så beslutter vi os derefter for, om hesten skal starte en gang mere, eller gå over til den hårdere vintertræning, siger Anders F. Jensen.

Tequila D vandt mesterskabet, mens Manrageous tog andenpladsen.

Tredjepladsen gav Ekstra Bladets Travklub 3.750 kroner. Tonicetobetrue blev noteret for tiden 1.18,9/2140 meter autostart.

Mere om Ekstra Bladets Travklub: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere