Sejr gav genlyd

Ekstra Bladets Travklubs sejr i Odense trak overskrifter i travmedierne - og der er kommet to nye anpartshavere siden

Ved præmieoverrækkelsen i Odense var forretningsfører Mogens Jensen, medejer Ole Pedersen, Race Cowboyland, Morten Friis og Kim Nielsen fra væddeløbsbanen i Odense til stede. (Foto: KM Foto)
Ved præmieoverrækkelsen i Odense var forretningsfører Mogens Jensen, medejer Ole Pedersen, Race Cowboyland, Morten Friis og Kim Nielsen fra væddeløbsbanen i Odense til stede. (Foto: KM Foto)

Race Cowboyland og Morten Friis' sejr i Ekstra Bladet V65-mester søndag i Odense er blevet omtalt bredt i landets travmedier.

Den store omtale har foreløbig givet to nye anpartshavere i stalden, der også tæller snart startklare The Huxi.

Se også: Sådan tegner du dig for en anpart

Stolt som en pave
Race Cowboyland er en perfekt travklubhest, lød overskriften på den ene af to artikler på travoggalop.dk.

Medejer Ole Pedersen bliver beskrevet som en stolt pave, og han siger følgende:

- Jeg har tidligere haft egne heste hos Team Friis, men så stiftede jeg familie og var væk fra sporten i nogle år. Men så hørte jeg om Ekstra Bladets Travklub, så nu er jeg hesteejer igen.

Sejrede efter behag
travservice.dk lyder overskriften: Morten Friis er Ekstra Blads-helt

- Race Cowboyland (Legendary Lover K) befandt sig fint på den noget tunge bane, og sejrede helt efter behag i 1.18.4/2160 meter, lyder det på siden.

Morten Friis og Race Cowboyland efter sejren i Odense. (Foto: KM Foto)
Morten Friis og Race Cowboyland efter sejren i Odense. (Foto: KM Foto)
Fin reklame
Den arrangerende bane, Royal Canin Arena holder sig ikke tilbage.

Her lyder overskriften: Fin reklame for Ekstra Bladet.

Den overlegne sejr bliver beskrevet således:

- Tidligt i opløbet fik Morten Friis overtaget på førende Sensation med Kenneth Andersen, og med behørig sejrsgestus ud til publikum og Mogens Jensen og co. fra Ekstra Bladet.

Tjener mange penge
På Morten Friis' hjemmebane, Skive Trav, hedder overskriften: Morten Friis vandt EB's V65 mesteren.

Der er ingen tvivl om, at Race Cowboyland kommer til at tjene mange penge i den nærmeste fremtid.

Mere om Ekstra Bladets Travklub: ekstrabladet.dk/travklub

VINDERE AF EKSTRA BLADET TRAVLIGA MESTEREN
ÅrKuskHest
2015Birger JørgensenOmilo
2014Bent SvendsenRockefeller
2013Morten FriisRace Cowboyland
2012Knud MønsterOur Girl
2011Nicolaj AndersenMontgomery Hill
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere