Basta har alt heldet med sig

På få uger er Ekstra Bladets Travklubs hest gået fra skadet til imponerende

Der er 100 anpartshavere i Ekstra Bladets Travklub, der håber, at Basta fører fra start til mål søndag i Aarhus. Foto: Ole Hindby
Der er 100 anpartshavere i Ekstra Bladets Travklub, der håber, at Basta fører fra start til mål søndag i Aarhus. Foto: Ole Hindby

Det så sort ud for Ekstra Baldets Travklub, da melding om Bastas rygsproblem kom for lidt over en måned siden.

Den fireårige travhoppe havde gjort det så godt som tre-åring, at den blev regnet som en af vinterens favoritter til at blande sig i sejrstriden i både Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix og Hopperderbyet.

Men efter en problemfri vintertræning kom der så et hold et ryggen på hesten.

Der er blevet arbejdet for at få Basta klar, og den sæsondebuterer direkte i kvalifikationsløbet. Her har den tilmed fået et godt startspor med nummer et i det ene af de to løb i Aarhus søndag.

- Det kan ikke være bedre. Vi har virkelig fået en god lodtrækning. Som jeg ser det, så er der et A- og B-løb, hvor næsten alle er gode.

- Så jeg vil sige, at vores chancer er optimeret. For nogle uger siden stod vi med en skadet hest, siger Jeppe Juel.

Det kræver en femteplads at være blandt de heste, der går direkte til finalen lørdag 1. juli i Aarhus.

- Fra spor et er der to muligheder – enten at sætte præg på løbet ved at køre efter at gå spidsen, eller lade nogle af de andre i feltet trække læsset.

- Det bestemmer Basta lidt selv. Jeg må se, hvordan den er, når starten går.

Et minus for Basta kan være et manglende løb i kroppen. Jeppe Juel kompenserede for det ved at give hesten et hurtigt arbejde søndag, hvor den gik 1.16/1600 meter.

- Basta imponerede mig rigtig meget søndag. Jeg troede ikke, at den var så klar, så nu har vi alligevel lidt at hænge vores hat på. Jeg har ikke opgivet håbet, siger Jeppe Juel.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere