Bliv medejer: Berlo er ny hest i klassen

Ekstra Bladets Travklubs Stald Fyn får alligevel glæde af hest til prøvetræning - Ole Bender prøvede et andet setup og så var hesten flyvende

Berlo er en stor og flot treårig travhest. (Foto: Anders Stoffer)
Berlo er en stor og flot treårig travhest. (Foto: Anders Stoffer)

- Nu tror I nok, at jeg er tosset.

Sådan indledte Ole Bender sit opkald, da han skulle fortælle, at han alligevel ville have travhesten Berlo som den ene af to heste i Ekstra Bladets Travklubs nye stald på Fyn.

Du kan blive anpartshaver i stalden, da de 100 anparter i den nye stald netop er sat til salg for 1000 kroner i indskud og derefter 200 kroner pr. måned.

Se også: Læsertilbud: Køb hest med Ekstra Bladet

Melder man sig til projektet, så vil man fra 1. juni blive hesteejer af to travheste hos den fynske travtræner Ole Bender.

- Jeg sidder lige nu ude bag hesten. Den er flyvende, sagde han videre i telefonen.

Udstyrsændring hjalp på indtrykket
Ole Bender var ellers på vej til at sende hesten tilbage til opdrætteren, men den fynske travtræner besluttede sig for at give hesten endnu en chance.

- Første gang jeg prøvede den, var den lidt stiv i det. Og det gik mig lidt på, for jeg kunne ellers godt lide dens udseende, så jeg ringede til opdrætteren Gunner Christiansen og spurgte lidt mere ind til den.

- Til sidst besluttede jeg mig for at spænde den for vogn, glemme alt om første forsøg og prøve igen. Det var en helt anden hest, og det var en, som jeg kunne lide. Jeg må erkende, at jeg havde stirret mig blind på den. Jeg gav den en længere tjek på (det seletøj, der holder hesten hovedet op, så den lettere traver, red.) og skridtene blev meget længere og travet meget mere flydende, siger Ole Bender.

Travklub - 5. maj. 2016 - kl. 13:21 Bliv hesteejer: Ekstra Bladet præsenterer vinderhest

- Det er en hest, der har en god afstamning, siger han.

Og det har han ret i. Moderen Pistill er også mor til Trento, der har vundet fire løb i 13 starter, inden den blev solgt til Norge. Faderen ENS Snapshot er også far til sidste års derbyvinder, Winston Sisa, der satte verdensrekord i det løb.

Drømmer om udlandet
Det kunststykke med at vinde Derbyet, kommer Berlo ikke til at gøre efter, for den er ikke meldt i storløbene.

- Den første delmål må blive at være med i Ligaløbene, og så kommer der en masse åbne treårsløb senere på sæsonen, og hvis vi drømmer lidt videre, så kan den måske være med i udenlandske treårsløb sidst på sæsonen, siger Ole Bender.

- Det er en hest, hvor der er mange ting at forbedre. Den skal have en bedre fysik, og udvikle sig lidt i kroppen, siger Ole Bender.

Han forventer, at første start er om tre måneder.

- Måske kan vi få den godkendt i et prøveløb sidst i august, siger Ole Bender.

Sådan kommer du med
Vil du være med, eller har du spørgsmål til projektet, så send en mail til travklub@eb.dk – gerne med Travklub Fyn i emnefeltet.

Se mere om Ekstra Bladets Travklub eller besøg den nye stalds facebookside. På facebooksiden kan du også stille spørgsmål til projektet.

1 kommentar
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere