Cassiopeia er allerede en stjerne

Ekstra Bladets Travklub nyeste hest vandt allerede i første forsøg

Se Jeppe Juel udtale sig om sejren - og der er også nyt staldens anden hest: Tonicetobetrue. Video: Mogens Jensen

Se interview med Jeppe Juel herover

For de fremmødte anpartshavere i Ekstra Bladets Travklub var nyerhvervelsen Cassiopeia B F allerede en stjerne. Især efter sejren på Fyens Væddeløbsbane søndag.

Der var lidt problemer med den fireårige hoppe Cassiopeia B F i opvarmningen, hvor hesten galopperede for Jeppe Juel.

Kusken valgte derfor en defensiv taktik. Hoppen blev taget roligt fra start, og så lurepassede parret ellers indtil opløbssvinget, hvor Cassiopeia lagde an til angreb. Den kom tættere og tættere på henover første halvdel af opløbet og resten af vejen mod mål gik den til en sikker sejr.

- På forhånd var det ikke vigtigst med sejren. Jeg ville gerne se hoppens afslutning i dag, og den havde fuld fart over mål, siger Jeppe Juel i sejrsinterviewet herover.

Der var 7500 kroner i førstepræmie, og derved fordoblede hesten sin livsindtægt.

Det er sjovt i vindercirklen. Nogle af de fremmødte anpartshavere jublede over Cassiopeia B F's sejr. Foto: Gorm Johansen/Dansk Hestevæddeløb
Det er sjovt i vindercirklen. Nogle af de fremmødte anpartshavere jublede over Cassiopeia B F's sejr. Foto: Gorm Johansen/Dansk Hestevæddeløb

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer