De skal begge være i Top 3

Morten Friis starter fredag eftermiddag begge sine heste fra Ekstra Bladets Travklub

Diablo Bork jagter sin første sejr. Den kan komme fredag i Aarhus. Foto: Lasse Jespersen
Diablo Bork jagter sin første sejr. Den kan komme fredag i Aarhus. Foto: Lasse Jespersen

Ekstra Bladets spilforslag

AARHUS FREDAG 19. OKTOBER
V5 – Spilstop kl. 16.07
V5-1: 6-8-2
V5-2: 2-1-8-7
V5-3: 6-3-1-2-8
V5-4: 5
V5-5: 4-10-7
180 kroner

Weekendens oversete
Atletico
(8 i V5-1) kom tilbage efter en kort pause senest, og den leverede et o.k. løb, selvom resultatet kunne være bedre. Modstanderne her er til at tale med, og får Rene Kjær givet sin hest et fornuftigt løb, ender den langt fremme.

Weekendens glemte
L V What A Hunk
(6 i V5-3) har løbet lige op med gode heste og virker til at være stabil. I dette løb hvor flere af hestene løber med en vis galoprisiko, ender man langt fremme, hvis man har en stabil hest.

Tips: Mogens Jensen

Anpartshaverne i Ekstra Bladets Travklub kigger mod Smilets By fredag eftermiddag.

For på travbanen i Aarhus starter Morten Friis begge sine heste fra læserstalden.

- Jeg tør ikke sige, at det er vinderchancer, men jeg får en god tur hjem, hvis de begge kommer i Top 3. Det føler jeg, at de skal, siger han til Ekstra Bladet.

Det er Diablo Bork, der først skal i aktion. Han sætter sig for første gang selv bag hesten.

- Den er endnu ikke slået helt igennem, men jeg har store forventninger til hesten. Nu vil jeg selv prøve at køre den, så jeg får en bedre fornemmelse af hesten i løb, siger Morten Friis.

Lørdag trænede han hesten, og han melder den fit efter, at hesten i flere måneder har døjet med en dårlig hals.

To løb senere skal han starte Race Cowboyland, der har indløbet mere en million kroner i karrieren.

- Den skal i gang igen, og den møder rigtig gode heste. Men jeg ved, at Race Cowboyland selv er en god hest, og den gør altid det, den kan. Derfor ser jeg den helt klar, som en af de heste i feltet, der kommer blandt de første i mål, siger Morten Friis.

Vil du være hesteejer med Ekstra Bladet, så skriv til travklub@eb.dk. Det koster 200 kroner i måneden.

Travklub - 5. okt. 2018 - kl. 08:50 Her er Ekstra Bladets nye hest

Travklub - 22. jul. 2018 - kl. 22:49 Stolt af den gamle kriger

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere