Der var masser af kræfter i behold

Kasper K. Andersen er imponeret over Wonder Flames teknik

Ekstra Bladets Travklubs Wonder Flame og kusken Kasper K. Andersen skød fredag eftermiddag i Aalborg året i gang med en sejr.

- Jeg var meget tilfreds med hesten, siger Kasper K. Andersen et par dage efter løbet.

- Men alt flaskede sig også. Jeg troede egentlig, at vi havde fået en perfekt position som anden hest i andet spor, men så galopperede den foran os, og så tog jeg chance og kørte frem til spidsen. Der kom der en og afløste, og da vi så ville angribe, galopperede hesten udvendigt for os, så vi fik plads, fortæller Team Friis’ nye jockey.

 Se også: Travklubben indleder året med sejr

Det var første gang, at Kasper K. Andersen kørte Wonder Flame.

- Det er en tiltalende type. Den har en fin teknik, men det er svært at sige, hvor meget udvikling, der er i hesten. Det føltes som om, at Wonder Flame havde kræfter i behold, da vi kørte i mål.

- Jeg havde talt med Morten Friis om, jeg kunne trække vattet. Det har hun prøvet en gang før i træningen, og der fløj hun afsted, men vi blev enige om, at jeg skulle gemme det, så hun ikke blev forskrækket af den kraftige vind, siger Kasper K. Andersen.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere