En farlig outsider i Odense

Ekstra Bladets Travklubs Bibione skal være blandt de tre første, siger kusken Ole Bender

Ekstra Bladets Travklubs Bibione har startspor fire i løbet. Foto: Martin Timm Holmstav
Ekstra Bladets Travklubs Bibione har startspor fire i løbet. Foto: Martin Timm Holmstav

Onsdag lidt før kl. 16.00 går det løs for Ekstra Bladets Travklubs Bibione. Hoppen starter på hjemmebanen i Odense, og det er i den grad et løb, som træneren og kusken Ole Bender ser frem til.

Bibione var gennem en halsoperation i sommer, og den har startet en gang siden. Der blev det til galop i en trængt situation i opløbet, men hoppen fik den gennemkøring, som den skal bruge for at få formkurven sparket opad.

- Der har ikke været noget med halsen siden operationen. Den gik et stenhårdt træningsarbejde fredag, og virker super fin. Den er alt i alt kommet sig godt over starten for to uger siden.

Banens program har tippet Bibione som outsider, men det er ikke nok.

- Jeg synes, at den skal være mellem de tre første. Det er min plan at køre med fra start. Jeg vil gerne sidde i spidsen af feltet, men lykkes det ikke, så finder jeg en anden position.

- Det er ikke Bibiones sidste løb i karrieren, så den skal ikke splittes ad for at vinde, men det vil være dejligt med en god placering, siger Ole Bender.

Du kan blive medejer
Der er anparter ledig i Ekstra Bladets Travklubs stald 03. Vil du være hesteejer af Vilbert og Bibione, så koster det 350 kroner i indskud og 200 kroner måneden. Tilmelding og spørgsmål til travklub@eb.dk.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen