En tør julefrokost

Morten Friis starter Race Cowboyland i Aalborg - og har takket nej til øl og snaps

Morten Friis forudsiger et løb bagerst i feltet. (Foto: Lasse Jespersen)
Morten Friis forudsiger et løb bagerst i feltet. (Foto: Lasse Jespersen)

Julefrokosten hos Team Friis har været en tør omgang for Morten Friis.

1. juledag har været uden øl og snaps.

- Jeg skal til løb lørdag aften i Aalborg, siger han.

Blandt de heste, der skal med i transporten til Aalborg er Ekstra Bladets Travklubs Race Cowboyland.

Den starter i et løb for den bedste klasse, og med Gigant Slugger, Stand And Deliver, Magiccarpetride og Slide So Easy, så ligner Ekstra Bladet-hesten noget af det tynde øl.

- Det er gode modstandere, og vi har været uheldige i lodtrækningen. Jeg frygter, at vi kommer til at sidde langt nede i feltet. Det tyder på et løb, hvor alle kører i inderbanen, for jeg kan ikke lige se, hvem der har lyst til at gå frem udvendigt for Gigant Slugger, som, jeg tror, vil føre feltet an, siger Morten Friis.

- Måske ville der være lidt mere kamp, hvis Slide So Easy var i topform, men jeg synes ikke rigtigt, at den viste noget i seneste start, og så tror jeg også, at kusken er mindre offensiv end Flemming Jensen.

- Alt i alt så har det meget at sige, hvordan løbet bliver. Jeg kan ikke køre Race Cowboyland offensiv fra start, så bliver det alt for hårdt, så jeg må afvente og se, hvad de andre gør.

- Når alt det er sagt, så kommer jeg med Race Cowboyland i topform, og den kan både bliver toer bag Gigant Slugger eller femmer, siger Morten Friis.

Løbet i Aalborg har start kl. 21.20, og de syv heste konkurrerer om 25.000 kroner til vinderen.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

2 kommentarer
Vis kommentarer