Endelig kom årets første sejr

Race Cowboyland var efter 14 måneders sejrs-tørke tilbage på vinderpladsen

Ekstra Bladets Travklubs Race Cowboyland viste onsdag eftermiddag på Charlottenlund Travbane, at formen er helt i top.

Den vandt nemlig på Charlottenlund Travbane efter en løb, hvor den ellers havde hadepositionen som første hest i andet spor.

Race Cowboyland indledte løbet i inderbanen, men med lidt over en omgang tilbage af løbet fik Morten Friis chancen for at trække hesten ud i andet spor.

- Jeg blev nødt til at gå ud. Rene Jonassen lokkede mig ud, og jeg vidste, at hvis jeg ikke kom ud der, så var jeg aldrig kommet ud.

- På vej ud på sidste omgang tænkte jeg, at det var noget skidt, men jeg lod være med at presse ham og lod ham bare gå, så han kunne være ovenpå.

Hesten lagde pres på førerhesten Rolf Lynghøj før i opløbssvinget, og der var det tydeligt, at den hurtigt ville få overtaget. Morten Friis passede på ikke at lukke friske Ray-Ban ud til angreb, og så var det ellers om at modstå angreb fra heste udvendigt. Det lykkedes.

- I sidste sving var han ved at springe ud af vognen, og vi vandt med både ørevattet og det norske hovedlag i behold.

- Race Cowboyland er en snæ ræv. Han vidste, hvad han skulle, og han gjorde ikke mere end højest nødvendigt. Det var et kanonløb.

Det var Race Cowbyland første sejr siden 14. juli 2014 - men de sidste starter havde varslet god form.

- 14 måneder går hurtigt. Man tænker ikke så meget over det, for han gik rigtig mange gode løb sidste efterår, selv om det ikke blev til sejr.

0 kommentarer
Vis kommentarer