Flot sæsonafslutning: Basta slået kort før mål

Ekstra Bladets Travklubs hoppe førte lige indtil der manglede 100 meter af løbet i Halmstad. Gevinst for andenpladsen 50.000 svenske kroner

Se videointerview med Jeppe Juel herover

HALMSTAD (Ekstra Bladet): 2016 har været et succesår for Ekstra Bladets Travklubs stald hos Jeppe Juel.

Basta satte trumf på ved at blive nummer to i årets sidste løb. Det skete på travbanen i Halmstad.

Jeppe Juel prikkede en perfekt start, og Basta strøg til front. Men den fik tryk af favoritten Juliet Ale – men de to nordjyder ville ikke afgive førerpositionen.

Basta stred flot derudad resten af løbet, og den gik først ind på opløbet. Her kunne den dog ikke modstå angrebet fra Juli Haleryd.

- Det blev taktisk til sidst. Hvis jeg var kørt fra, så havde jeg lukket en frisk hest ud, siger Jeppe Juel i ovenstående tv-interview med Ekstra Bladet.

Han var meget tilfreds med Basta, der nu går på hård vintertræning for at blive klar til den spændende 4-årssæson, hvor løbene Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix og Dansk Trav Derby får højeste prioritet.

Andenpladsen på Halmstad-travet gav 50.000 svenske kroner til de 100 anpartshavere i stalden.

Basta har startet seks gange som tre-åring og vundet fire løb og hentet to andenpladser.

Det lignede en sejr til Basta, men danskeren kunne ikke modstå angreb udefra. (Foto: Lasse Jespersen)
Det lignede en sejr til Basta, men danskeren kunne ikke modstå angreb udefra. (Foto: Lasse Jespersen)

1 kommentar
Vis kommentarer