Jeg glæder mig til næste løb

Race Cowboyland er kommet godt over sejren i sidste uge, og nu leder Morten Friis efter næste opgave

Se tv-interview med Morten Friis herover

Race Cowboyland vandt onsdag sin første sejr i 14 måneder. Hesten er ejet af Ekstra Bladets læsere.

- Det var jo ret så vigtigt, at han fik sådan en sejr. Han har bejlet til det i et stykke tid, og formen virker virkelig til at være på top, siger træner og kusk Morten Friis.

Han ser nu frem til næste opgave.

- Vi skal finde et løb i klassen. Han har virket fit for fight. Det bliver en opgave i enten Danmark eller Sverige, og det glæder jeg mig til, siger træneren.

Ekstra Bladets Travklub har også Only Power hos Morten Friis. Det er en treårig hest, der endnu ikke har startet i Danmark.

- Som han træner lige nu, så har han virkelig gået frem. Vi kan regne med en start indenfor en måned til halvanden. Det er en hest, der virker til at rumme en del udvikling, og tager træningen godt.

- Den er blevet bedre, siden den kom til os. Den er faldet rigtig godt til i miljøet.

- Han spiser rigtig godt, og samtidig med han træner, så opbygger han muskler, så alt i alt ser det rigtig positivt ud, siger Morten Friis.

0 kommentarer
Vis kommentarer