Knusende sejr til Ekstra Bladet

Stor succes for Ekstra Bladets Travklub: Tonicetobetrue kværnede konkurrenterne på Åby-travet

Der var afstand til konkurrenterne, da Tonicetobetrue vandt på Åby-banen. (Foto: Lasse Jespersen)
Der var afstand til konkurrenterne, da Tonicetobetrue vandt på Åby-banen. (Foto: Lasse Jespersen)

'Den var ikke så nice mod sine konkurrenter'

Sådan sagde de svenske speakere på Åby-banen, da Tonicebetrue ganske enkelt slog de fem konkurrenter på Åby-banen ved Göteborg torsdag aften. Det gav 35.000 svenske kroner til Ekstra Bladets Travklub.

Tonicetobetrue vandt i kilometertiden 1.11,8/1640 meter autostart (50,1 km/t.) og forbedrede dermed sin rekord, der inden løbet var 1.12,9 (49,4 km/t.).

Jeppe Juel sendte Tonicetobeture mod fronten efter 600-700 meter af løbet. Der havde været et hæsblæsende udgangstempo med 1.05,8 efter de første 500 meter.

Den strid valgte Jeppe Juel at holde sig fra, og de førende heste skulle ikke nyde noget af, at tage kampen op mod feltets favorit.

Herfra styrede den danske ekvipage totalt løbet, og i opløbet trak den stærke heste bare fra til en flot sejr. Der er ingen tvivl om, hvorfor der er udsolgt af anparter i den del af Ekstra Bladets Travklub.

- Det er en rigtig fin hest. Jeg sad bare og godtede mig, da de kørte så hurtigt fra start. Da konkurrenterne havde fundet, deres pladser kørte jeg stille og roligt fremad, sagde Jeppe Juel i sejrsinterviewet på banen.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere