Længe ventet debut sker 2. påskedag

Forvent ikke sejr, siger træneren forud for debut 2. påskedag til Ekstra Bladets Travklubs yngste travhest

Se Diablo Borks seneste træning herover – og hør Morten Friis fortælle om starten søndag

Det var meningen, at Ekstra Bladets Travklubs Diablo Bork skulle have været i gang med karrieren sidste år som toårs, men hesten har været lidt af en klumpedumpe, og derfor er den ellers talentfulde travhest først klar nu.

- Nogen heste er nemme og kan det hele, men Diablo Bork har er stor. Han er tæt på 1,70 centimeter. Han er lidt ranglede og behøver lidt ekstra tid. Sådan er mange af de heste efter faderen Broad Bahn. De kommer lidt senere, siger Morten Friis.

- På lidt længere sigt er jeg sikker på, at den bliver en god travhest.

Overlader hesten til gæstekusk
Træneren kører normalt selv hestene fra Ekstra Bladets Travklub, men i debuten mandag på travbanen i Aarhus er det Kasper K. Andersen, der skal køre Diablo Bork.

- Kasper K. Andersen har været flink til at hjælpe til med træningen. Han har kørt hesten i fremvisningsløb og prøveløb. Han er en rigtig god kusk, siger Morten Friis.

Planen 2. påskedag er, at Diablo Bork skal stille og rolig i gang.

- Hesten har farten til at vinde, men det skal anpartshaverne ikke regne med. Vi ved ikke, hvordan hesten reagerer i løbssituationer, og det er første gang, at den skal prøve autostart.

- Jeg kan sagtens blive tilfreds med en fjerdeplads. Kasper skal tage den rolig fra start, for ellers kan det koge sammen i hovedet på hesten. Den har temperament som storesøsteren Amalie Bork, siger Morten Friis.

Starten går kl. 14.00 på Jydsk Væddeløbsbane. Der er seks heste til start i løbet.

Se Morten Friis fortælle om Diablo Bork i videoen herover

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere