Med den rette hjælp er vi med helt fremme

Race Cowboyland starter søndag eftermiddag i Aarhus – hesten lader op til Liga 1-finalen senere på måneden

Nogle af Ekstra Bladets Travklubs anpartshavere hylder Race Cowboyland efter en sejr i netop Aarhus. Foto: Ole Hindby
Nogle af Ekstra Bladets Travklubs anpartshavere hylder Race Cowboyland efter en sejr i netop Aarhus. Foto: Ole Hindby

Ekstra Bladets spilforslag

AARHUS SØNDAG 11. MARTS
V5 - spilstop kl. 14.11
V5-1: 4-7-8-2-3
V5-2: 1-9-5-10-6
V5-3: 4
V5-4: 4-3-7
V5-5: 1-3
150 kroner

Weekendens vindertip
Solvalla As
(4 i V5-3) fik et hårdt løb ude i tredje spor i sin sæsondebut, hvilket gjorde at kræfterne slap op til sidst. I lille felt på seks heste vil Jeppe Juel næppe havne i denne situation, og hesten er med stor sandsynlighed kun blevet bedre af starten senest.

Weekendens duel
Charlie L M (1 i V5-5) og Catchmeifyoucan (3) er svær at skelne mellem. Charlie L M får dog mit vindertip, da jeg synes, den gik et rigtig godt løb senest efter en hård rejse. Feltet på seks heste betyder, at Allan Kristensens hest ikke nødvendigvis behøver at jagte føringen fra startspor et. Der skal nok blive plads til slut, og hesten viste senest, at den kæmper hele vejen til mål.

Tips: Mogens Jensen


På vej mod Travliga 1-finalen i Aalborg om to uger stiller Ekstra Bladets Travklubs Race Cowboyland (7 i V4-4)søndag op i Aarhus.

Her gælder det en utraditionel opgave. 20 meters tillæg på den korte distance på 1800 meter. Ikke verdens letteste løbsoplæg, men Ekstra Bladets Travklub har generalforsamling under løbsdagen i Aarhus, og så vil Morten Friis gerne vise hesten frem i samme moment.

- Det passer godt i forberedelserne til Travliga 1-finalen, siger Morten Friis.

Race Cowboyland har vundet et indledende løb i den serie, og det er derfor naturligt at starte i finalen.

Når det er sagt, så bliver det ikke hyggeløb i Aarhus.

- Der kommer nogle halvgode heste, men jeg føler ikke, at vi er slået på forhånd. Hvis vi får lidt trækhjælp, bør vi være med helt fremme blandt de tre første, siger Morten Friis og fremhæver, at træningen er gået rigtig fint. S

Seneste træningspas var onsdag, hvor den gik intervaller.

I Aarhus stiller der otte heste til start. Tre fra 1800 meter og fem fra 1820 meter. Der er 15.000 kroner til vinderhesten, og starten går kl. 13.48.

Der er en ledig anpart i Ekstra Bladets Travklub hos Morten Friis. Der er to heste: Race Cowboyland og Diablo Bork. Indskud 350 kroner. Derefter koster det 200 kroner om måneden. Få mere at vide ved at skrive til: travklub@eb.dk

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere