Løbet blev optimalt, men der var ikke mere i tanken, da afgørelsen skulle sætte ind for Ekstra Bladets Travklubs Tonicetobetrue.
Jeppe Juel fik hesten til at raketstarte, og den fløj til fronten. De første 500 meter gik efter 1.09,1.
Favoritten Tjacko Zaz overtog fronten.
- Der var jeg sikker på, at vi mindst blev toer, men med 600 meter tilbage tabte han stilen, og jeg måtte holde i ham for at den ikke skulle slå over i galop, siger Jeppe Juel.
Tonicetobetrue blev noteret for kilometertiden 1.11,5 - nøjagtig samme tid, som hesten løb i seneste start, hvor den vandt i Aalborg.
- Der kan man se forskellen på de danske og svenske løb, siger Jeppe Juel.
Tirsdag vil han behandle hesten, og når den derefter er frisk igen og karenstiden er overstået, så starten Tonicetobetrue igen.
- Den er i god form, så vi skal have den ud om cirka tre uger, siger han.