Nu smiler de igen på Fyn

Ekstra Bladets Travklubs Bibione viste en super træning lørdag på Fyens Væddeløbsbane - og sigter mod start i Odense 20. september

Se anpartshestene Vilbert og Bibione træne på Fyens Væddeløbsbane. Video: Peter Sunding og Anders Stoffer

Se video af hestenes træning herover

Efter et aflyst fynsk forår ser det ud til at blive et minimum flot efterår for Ekstra Bladets Travklub på Fyn.

Staldens to heste har begge været på skadelisten, men nu lysner det for alvor - især for Bibione, der er lidt tættere på at vende tilbage til løbene end staldkammeraten, der nu også har god fart på.

- Nu smiler vi igen, sagde Ole Bender efter en vellykket træning, som flere af de 55 anpartshavere overværede.

Og der var noget at smile af.

- Jeg er jo lidt krakilsk, sagde Ole Bender og fortsatte:

- Det var 70-80 procent godt for Vilbert og 95 procent godt for Bibione.

- Vilbert er tæt på at være i top. Hesten var afbalanceret, som når den har været bedst, men den skal lidt mere både pyskisk og benmæssigt, inden den skal starte siger Ole Bender.

En helt anden division
Efter træningsturen med Vilbert kom turen til Bibione.

- Hoppen var vældig gå-lysten i dag. Den gik den første kilometer på 1 minut og 23 sekunder. De første 500 meter af den sidste kilometer gik i 1.16-fart, og så var den altså helt nede på 1.12,5 de sidste 500 meter.

- Den var faktisk hårdkørt, og jeg er overbevist om, at jeg kunne have kørt hurtigere, så jo Bibione var super, super fin. Den føles vældig stærkt, og det er altså sjovt at køre 1.16, og når man så lige kalder på den, så sidder man med mere i tømmerne. Jeg har hele tiden ment, at det er en god heste, så jeg ser meget frem til hoppens efterår.

- Når man har kørt gode heste, så er det let at mærke, at Bibione også er god. Den er i en helt anden division end Vilbert, lyder det rosende om hesten.

Såfremt, at der ikke noget at mærke på Bibione mandag, så bliver den meldt til løb på hjemmebanen i Odense 20. september.

Du kan blive medejer
Der er anparter ledig i Ekstra Bladets Travklubs stald 03. Vil du være hesteejer af Vilbert og Bibione, så koster det 350 kroner i indskud og 200 kroner måneden. Tilmelding og spørgsmål til travklub@eb.dk.

Ole Bender var glad efter den åbne træning på Fyens Væddeløbsbane. Foto: Peter Sunding
Ole Bender var glad efter den åbne træning på Fyens Væddeløbsbane. Foto: Peter Sunding

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen