Ny darling på vej til Odense

Cassiopeia B F starter søndag for første gang for Ekstra Bladets Travklub

Cassiopeia B F har med Morten Friis er den nye darling i Ekstra Bladets Travkub. Foto: Flemming Andersen/Dansk Hestevæddeløb
Cassiopeia B F har med Morten Friis er den nye darling i Ekstra Bladets Travkub. Foto: Flemming Andersen/Dansk Hestevæddeløb

Ekstra Bladets spilforslag

ODENSE - 7. JANUAR
V5 - spilstop kl. 14.11
V5-1: 2
V5-2: 7-3-5-6-10-9-4-8-1-2
V5-3: 4
V5-4: 5-4-6-3-8
V5-5: 1-7-4
150 kroner
Weekendens ugarderede: Tutu (4 i V5-3), tror jeg, tager føringen fra start, og så vil kusken Tobias N Jonassen sikkert anlægge et fornuftigt tempo, så de værste konkurrenter vil få det svært fra bagspor. Kusken viser god flair for at bedømme tempoet undervejs, og hesten vil givet have noget sparet til slut.

Tips: Mogens Jensen

Ekstra Bladets Travklub har fået ny hest. Det en den fireårige Cassiopeia B F, der er kommet ind i stalden hos Jeppe Juel. Her har travklubben i forvejen Tonicetobetrue.

Cassiopeia B F er tilmeldt et løb på travbanen i Odense søndag.

Favorit i første forsøg
Det har givet genlyd, at hesten er kommet til Jeppe Juel, og den er favorit i sin første start for Ekstra Bladets Travklub.

- Jeg forventer da også en god præstation. Nu skal vi lære hinanden at kende, siger Jeppe Juel.

Han har hurtigt valgt at starte hoppen.

- Den kom til stalden i fin skik, så der har ikke været noget at klage over. Planen er at komme blødt i gang, og så se lidt hvor hoppen står. Jeg skal se hende an - og så kan det godt være, at vi tager hende lidt ud af løbssammenhæng senere, hvis den trænger til en træningsperiode, siger Jeppe Juel.

Starten i Odense går kl. 15.23 - det er 9. løb og der er otte heste med. Distancen er 2140 meter - Cassiopeia har spor syv.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer