Efter en uges ferie i Thailand er det igen hverdag for travtræner Jeppe Juel. Torsdag aften deltager han i løbene på Åby-banen ved Göteborg.
Med på færgen har han Tonicetobetrue, der er ejet af Ekstra Bladets Travklub.
Den deltager i et lille felt med bare syv heste.
- Vi har fået spor fem, og det er et fint spor. Jeg vil køre offensivt fra start. Kommer vi ikke til spids, så er der mange muligheder, for husk, at der er Open Strech på Åby-banen, siger Jeppe Juel.
Han bevarer de optimistiske toner.
- Jeg er sikker på, at Tonicetobetrue er mellem de tre første i mål, siger han.
I Ekstra Bladets Travklub har træneren også Cassiopeia B F i stalden. Den har haft en kort løbspause, da den havde en infektion i kroppen. Nu melder Jeppe Juel den på vej tilbage.
- Jeg tester den fredag, og går det, så starter den i næste weekend, siger Jeppe Juel.
Vil du være medejer
Vil du skrive dig op til en ledig anpart i Ekstra Bladets Travklubs stald 01 med Tonicetobetrue og Cassiopeia B F, så skriv til travklub@eb.dk. Den månedelige udgift er 200 kroner, og skal der betales et indskud på mellem 500 og 1000 kroner.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.