Ekstra Bladets Travklubs succeshest - Tonicetobetrue - debuterer i Travligaens eliteklasse søndag eftermiddag i Billund.
Hovedbegivenheden er Sprintermesteren, men de 100 anpartshavere i Ekstra Bladets Travklub ser frem til Travliga 1-øbet.
- Hesten har været så fin siden sejren på Copenhagen Cup-dagen, siger træneren Jeppe Juel.
Læsertilbud: Køb hest med Ekstra Bladet
- Det var meningen, at vi skulle have været en tur til Oslo næste weekend med den, men løbet passede ikke ind i de planer, som vi havde med hesten. Derfor støtter vi i stedet op om Ekstra Bladet Travligaen. Hvis ikke vi skulle gøre det, hvem skulle så, siger Jeppe Juel.
Startlisten tæller stærke heste i det lille felt. Blandt andet Flemming Jensens Montgomery Hill,. der ikke starter så ofte, men altid gør det godt.
- Vi møder gode heste, og jeg tager løbet som en del af planlægningen mod noget større. Det er måske gået lidt for hurtigt med at komme gennem de andre klasser i Travligaen, men vi starter i løbet, og jeg glæder mig til, at konkurrenterne ikke har forventninger om, at det er Tonicetobetrue, der skal skabe løbet, siger han.
- Jeg vil køre et defensivt løb. Jeg vil gerne, at vi kommer til at sidde bag en god hest, og så skal Tonicetobetrue eller komme i fuld fart i opløbet. For mig bliver det vigtigst, at han holder en høj fart op mod måpl, og så er det underordnet, om han bliver toer, treer eller femmer i løbet, siger Jeppe Juel.
Førstepræmien i Travkongen, som løbet hedder, er på 20.000 kroner. Løbet køres søndag kl. 15.15.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.