Skal ikke tage slæbet

Ekstra Bladets Travklubs Race Cowboyland kommer ikke til at skabe løbet i Skive lørdag aften

Ekstra Bladet Travklubs kørerdragt kan sagtens blive set sidst i feltet lørdag. (Foto: Lasse Jespersen)
Ekstra Bladet Travklubs kørerdragt kan sagtens blive set sidst i feltet lørdag. (Foto: Lasse Jespersen)

For anden lørdag i træk kommer Ekstra Bladets Travklubs Race Cowboyland i aktion.

Det gælder et løb på Skive Trav, der lørdag aften er vært for Travliga-løbene.

Selv om løbet er for aftenens højeste klasser, er det ikke et løb i eliteserien.

Alligevel er der gode konkurrenter.

- Det er hårdere modstandere, siger Morten Friis.

På hestens præmisser
I sidste uge var det Liga 1, som Race Cowboyland mødte. Her sendte Morten Friis hesten frem i feltets hårdeste position udvendigt for førerhesten.

- Modstanderne denne gang er nærmest lige så gode, siger Morten Friis, der ikke vil gentage taktikken fra Liga 1-løbet.

- Som jeg ser det, så er der to starthurtige heste indvendigt for os. Det kan blive et problem, at der er ikke er nogen, der går frem, men det bliver altså ikke Race Cowboyland, for sådan et løb skal han ikke have to gange i træk, for så har vi ingen hest fremadrettet. Det her bliver et løb på hestens præmisser, siger kusken.

Han melder i øvrigt Race Cowboyland helt fit. Den gik et fint hyggetræning midt på ugen.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere