Stor chance i Sverige

Allerede i nat tog Jeppe Juel og Tonicetobetrue til Göteborg, hvor de starter i løb torsdag aften

Tonicetobetrue og Jeppe Juel på træningsbanen. (Foto: Lasse Jespersen)
Tonicetobetrue og Jeppe Juel på træningsbanen. (Foto: Lasse Jespersen)

Det er en lang dag med masser af ventetid, for både staldfolk, Jeppe Juel og Tonicetobetrue.

Allerede natten til torsdag stævnede færgen ud fra Frederikshavn. På bildækket stod Ekstra Bladets Travklubs hest og ladede op til aftenens løb på Åby-banen i Göteborg.

- Alt er gået godt herover, siger Jeppe Juel til Ekstra Bladet.

- Jeg har altid store forventninger, når Tonicetobetrue skal i løb. Taktikken har jeg ikke bestemt mig for på forhånd. Jeg lader det være lidt op til konkurrenterne, og så ser jeg på, hvad de gør, siger Aalborg-træneren.

Tonicetobetrue kommer med en sejr fra seneste start - det var på hjemmebanen. Nu venter hårdere modstand.

- Konkurrenterne er lige en tand bedre. Vi kommer med en hest i fin skik. Jeg tror, at vi kan være blandt de tre første i mål - og vi har også en vinderchance, siger Jeppe Juel.

Der er 35.000 svenske kroner i førstepræmie. Løbet køres kl. 20.09.

Tabloid på vej tilbage
Staldens anden hest, Tabloid, er på vej tilbage til løbene. Den har været behandlet for nogle småskader.

- Det kan være, at den allerede kan blive meldt til løb i næste uge, siger Jeppe Juel.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere