Stor triumf til Ekstra Bladets Travklub

Tonicetobetrue vandt på Copenhagen Cup-dagen 80.000 kroner til 100 anpartshavere

Ejerne kørte i hestevogn efter sejren - og der kunne de nyde synet af deres vinderhest. (Video: Anders Stoffer)

Se video med Tonicetobetrue og Jeppe Juel herover

CHARLOTTENLUND (Ekstra Bladet): Ekstra Bladets Travklub oplevede en af sine største sejre søndag eftermiddag på Charlottenlund Travbane.

Trods det ellers umulige startspor 12, så styrede Jeppe Juel hesten til sejr i tredje løb, og det gav 80.000 kroner til hestens 100 ejere.

Se også: Læsertilbud: Køb hest med Ekstra Bladet

Alt løste sig perfekt undervejs, og i opløbssvinget sad Jeppe Juel roligt og ventede på, at angrebet skulle sættes ind.

- Når man har nummer 12, så var det ikke Tonicetobetrue, som de andre kørte på i dag, og jeg fik et helt perfekt løb. De andre kørte som jeg ønskede. Vi kom af sted på bagerste langside, og jeg fik ham ned og hvile igen i opløbssvinget. På lige banen kunne jeg mærke, at det skulle nok gå.

Se også: Bliv medejer: Berlo er ny hest i klassen

Dermed fik især Jeppe Juel revanche for seneste start, hvor hesten tabte til Slide So Easy.

- Det nederlag har naget mig lidt, for jeg havde ikke troet, at den her hest kunne tabe til nogen i Danmark.

- Nu er hesten, hvor den skal være igen. Det var okay, at den havde en dårlig dag sidst. Det var en dejlig dag at vinde på, sagde Jeppe Juel.

De mange glade anpartshavere på vinderpladsen efter sejren. Det er stemning og fest. (Foto: Lasse Jespesen)
De mange glade anpartshavere på vinderpladsen efter sejren. Det er stemning og fest. (Foto: Lasse Jespesen)

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer