Tabloid kom i klemme

- Hesten skal ikke klandres for den galop - vi melder den til løb hurtigst muligt, siger Jeppe Juel

Tabloid og Jeppe Juel var uheldige i Skive. (Foto: Lasse Jespersen)
Tabloid og Jeppe Juel var uheldige i Skive. (Foto: Lasse Jespersen)

Ekstra Bladets Travklub fik intet ud af Liga 5-løbet i Skive søndag eftermiddag. Kort inde i løbet blev det til galop for Tabloid - og den blev hurtigt diskvalificeret.

- Vi kom i klemme, da Bent Svendsens hest galopperede. Tabloid skal ikke klandres for den galop.

- Nu skal vi bare melde den til et løb igen hurtigt, sagde Jeppe Juel efter løbet.

- Jeg kunne måske have sat den hurtigere i trav, men jeg vil hellere have, at den bruger kræfterne i næste start. Nu kigger vi lige på, hvornår der er et godt løb til ham igen, sagde Jeppe Juel.

I Ekstra Bladets Travklubs stald hos Jeppe Juel er der også Tonicetobetrue.

- Den er i gang med træningen igen, og den føles som sit gamle jeg. Den gik et tungt arbejde fredag, og jeg tror, at den har startet om tre uger til en måned, sagde Jeppe Juel.

 

2 kommentarer
Vis kommentarer