MALMØ (Ekstra Bladet): Favoritspillerne blev blæst omkuld i V64-spillet tirsdag aften på Jægersro-banen i Malmø - og det samme gjorde Tonicetobetrue.
Spillet til odds 1,56 var der store forventninger til Ekstra Bladets Travklubs Tonicetobetrue, men løbet blev for hårdt for favoritten.
Jeppe Juel blev nemlig tidligt tvunget til at gå frem, for alternativet var risikoen for at blive lukket inde langt nede i feltet.
Det betød to gange langside i strid modvind, og derfor var der ikke kræfter nok til at forsvare den førerposition, som Tonicetobetrue havde på vej ind i opløbet.
Se også: Læsertilbud: Køb hest med Ekstra Bladet
Her dukkede Johan Untersteiner op med Emmett Brown, der var gemt i læ af konkurrenterne undervejs i løbet. Den vandt med halvanden længde.
Tonicetobetrue blev noteret for kilometertiden 1.14,7 - den blev toer i mål lige før Elmer Gold. Andenpladsn var 17.500 svenske kroner værd.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.