Topmøde i Skive

Ekstra Bladets Travklubs to eliteheste stiller op i Travliga 1-løbet på Skive Trav lørdag aften – en af dem har vinderchance

Tonicetobetrue og Jeppe Juel på æresrunden efter sejren i Charlottenlund mellem jul og nytår. Foto: Lasse Jespersen
Tonicetobetrue og Jeppe Juel på æresrunden efter sejren i Charlottenlund mellem jul og nytår. Foto: Lasse Jespersen

Ekstra Bladets spilforslag

doc6yedlj0fdonfly07kaf.jpg
SKIVE 13. JANUAR
V65 JACKPOT - spilstop kl. 19.40
V65-1: 8-6-7-3
V65-2: 4-6
V65-3: 3-8-5
V65-4: 2-7-3
V65-5: 1
V65-6: 3-5-4
216 kroner
Weekendens glemte:
Vilbert (6 i V65-1) har skuffet lidt på det seneste, men er i bund og grund en god hest i denne klasse. Denne gang sidder Birger Jørgensen bag hesten, og det skal blive spændende at se, hvad han kan udrette med hesten.

Weekendens duel: Shaggy (4 i V65-2) og Moliere (6) er med bred margin de bedste heste i løbet. Jeg vælger at tro lidt mere på Shaggy fremfor Moliere, da Jeppe Juels hest har fået det bedste startspor, samt den har løb i kroppen. Moliere derimod har ikke startet siden 8. december og kan måske lige mangle det berømte løb i kroppen. Klassen har den dog, så Bent Svendsens hest skal ikke undervurderes

Weekendens favorit i fare: Harley Boko (7 i V65-4) kommer med tre sejre i træk, men denne gang har Johnny Jørgensens hest trukket startspor syv, hvilket kan vise sig afgørende for sejren. Min vinder af løbet er Bella Tinghøj (2) som har fået et perfekt startspor hvor kusken Jeppe Juel kan styre løbet som han vil også selv om han ikke lige skulle ramme føringen.

Tips: Mogens Jensen

Artiklen er ændret efter, at Stand And Deliver er udgået

Ekstra Bladets Travklub har begge sine eliteheste til start lørdag aften, når Skive Trav er vært for eliteserien Travligaen.

I den øverste klasse kommer der syv heste til start. To af kuskene vil køre i Ekstra Bladets røde og sorte kører dragt.

Blandt favoritterne til sejren er Tonicetobetrue (4 I V65-6), som Jeppe Juel træner og kører. Han tror da også på et godt resultat efter at hesten kort før nytår vandt en overbevisende sejr på Charlottenlund Travbane.

- Tonicetobetrue har taget det løb fint, og den har trænet godt, så jeg er fortrøstningsfuld. Jeg forventer, at hesten er blandt de tre første i mål. For mig at se er der to heste, der skiller sig ud i løbet, og Tonicetobetrue er en af dem, siger Jeppe Juel til Ekstra Bladet.

Kusken regner med, at vinderen er den, der får den bedste løbsafvikling.

- Min taktik er at køre til fra start. Tonicetobetrue skal have en position i inderbanen. Jeg går efter, at vi kommer til at føre løbet eller sidde lige bag førerhesten. For alt i verden skal vi undgå at sidde i andet spor. Det gider Tonicetobetrue ikke rigtig mere, siger Jeppe Juel.

Derfor er der kuskeskifte
Race Cowboyland (1) har ikke problemet med at finde inderbanen i løbet, for den starter nemlig inderst af alle.

- Det startspor er helt perfekt, siger træneren Morten Friis.

Han kører ikke selv hesten, da han har valgt at køre Amalie Bork (8) i løbet.

- Vi har haft lidt bøvl med Amalie Bork. Den er svær at skifte kusk på, og der er Race Cowboyland noget lettere. Kasper K. Andersen kører så Race Cowboyland, og han kender den både fra løb og træning, siger Morten Friis.

Hesten trænede midt på ugen.

- Den gik rigtig godt, og den har haft godt af en lille løbspause og behandlinger. Den virkede mere gålysten end længe, så jeg tror den er blandt de tre første i mål, siger Morten Friis.

Kasper K. Andersen kører Race Cowboyland lørdag aften. Foto: René Schütze
Kasper K. Andersen kører Race Cowboyland lørdag aften. Foto: René Schütze

Race Cowboyland og Tonicetobetrue. De to heste har mødt hinanden før, og inden starten i Skive har Tonicetobetrue håneretten. Foto: Lasse Jespersen Travklub - 9. jan. 2018 - kl. 15:35 Avisen-heste løber på hinanden

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen