Topmøde i travklubben

For medlemmerne i Ekstra Bladets Travklub er mødet lørdag aften mellem Tonicetobetrue og Race Cowboyland et længe ventet opgør

Tonicetobetrue har en gang tidligere startet i Liga 1. Der blev det til en andenplads. (Foto: Lasse Jespersen)
Tonicetobetrue har en gang tidligere startet i Liga 1. Der blev det til en andenplads. (Foto: Lasse Jespersen)

Det er langt fra første gang, at to heste fra Ekstra Bladets Travklub møder hinanden. Alligevel er det helt specielt lørdag aften, for her foregår mødet mellem Tonicetobetrue og Race Cowboyland i Danmarks højeste klasse. Travligaens eliteklasse.

Ekstra Bladets Travklub er anpartsstalde for Ekstra Bladets brugere. Det begyndte med Stald 01, der udover Tonicetobetrue også har Basta. Race Cowboyland tilhører Stald 02, der også har Diablo Bork på træningslisten.

Se også: Klubbens vilde eventyr

Tonicetobetrue og Race Cowboyland er de to staldes topheste - men de har indtil lørdag aften aldrig mødt hinanden.

Begge trænere har da også respekt for den anden travklub-hest i løbet.

- Race Cowboyland er en hest, der har gjort det godt. Det gør den aldrig i løbene. Hvis den får et perfekt løb, så er det ikke sikkert, at vi slår den. Hvis den kommer til at sidde lige bag Tonicetobetrue, og der ikke er godt med tempo undervejs, så tror jeg ikke, at vi kan slå den. Så tæt er styrkeforholdet, siger Jeppe Juel, der altså er manden bag Tonicetobetrue.

Race Cowboyland og Morten Friis ved en sejr på netop Aarhus-banen. (Foto: Ole Hindby)
Race Cowboyland og Morten Friis ved en sejr på netop Aarhus-banen. (Foto: Ole Hindby)
 

Morten Friis sidder bag Race Cowboyland.

- Tonicetobetrue er klart en god hest. Den trives godt i Aarhus, og jeg ser den som meget jævnbyrdig med Race Cowboyland, siger han.

Stand And Deliver er storfavorit
Tonicetobetrue mod Race Cowboyland er et løb i løbet. Det som det hovedsageligt glæder er at besejre favoritten Stand And Deliver.

- Stand And Deliver har det bedste startspor, og hvis det bliver for taktisk uden tempo, så bliver det svært. Heldigvis tror jeg, at også Stand And Deliver er bedst med lidt tempo undervejs. Kommer der det, så kan vi byde den op til kamp.

- Jeg glæder mig til løbet. Aarhus-banen passer perfekt til Tonicetobetrue, så jeg tror, at vi er blandt de tre første i mål, siger Jeppe Juel.

Race Cowboyland har trukket det yderste og dermed dårligste startspor.

- Jeg tror, at Stand And Deliver vil få spidsen og dermed styre løbet. Det er svært for mig at vælge en taktik, for det helt afgørende bliver, hvad de andre gør, siger Morten Friis.

Der køres om 15.000 kroner i førstepræmie. Løbet i Aarhus har start kl. 20.40.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere