Vil have angrebsklar position

Morten Friis vurderer Race Cowboyland til at være bedre end senest

Race Cowboyland skal gerne havne i andet spor bag en konkurrent. (Foto: Lasse Jespersen)
Race Cowboyland skal gerne havne i andet spor bag en konkurrent. (Foto: Lasse Jespersen)

Race Cowboyland er på vej til Sverige. Nærmere bestemt Jägersro-banen i Malmø, hvor hesten tirsdag aften skal trave.

Morten Friis kører hesten, der ejes af Ekstra Bladets Travklub.

- Race Cowboyland virker på toppen. Det er klart, at vi møder gode heste, for det er et rigtig godt løb, siger kusken, der har fået hjælp ved sporlodtrækningen, hvor det er blevet til startspor to.

- Jeg vil godt med fra start, så jeg kører alt, hvad han kan. Den hest, der er inden for os er også hurtigt, og jeg tror, at der vil komme nogen udvendigt fra. Det vil være helt perfekt, hvis vi bliver anden eller tredje hest i andet spor, siger Morten Friis.

Race Cowboyland har været hårdt matchet i det meste af sæsonen, og den har fået et par lange løb for at få konditionen helt i top.

- Jeg er helt sikker på, at hesten er gået frem siden seneste start, siger Morten Friis.

0 kommentarer
Vis kommentarer