Vilbert kommer bagfra

Selv om Ekstra Bladets Travklubs fynske hest hører til blandt favoritterne lørdag aften er sejren ikke det vigtigste for Ole Bender

Vilbert har haft en god indledning på karrieren har to sejre i tre starter. (Foto: Gorm Johansen)
Vilbert har haft en god indledning på karrieren har to sejre i tre starter. (Foto: Gorm Johansen)

Ekstra Bladets Travklub holder generalforsamlingen inden løbene lørdag aften på Fyens Væddeløbsbane.

Derfor vil der være mange øjne rettet mod Vilbert, når den starter i løbene. Den er nemlig ejet af Ekstra Bladets læsere

Hesten bliver nok favorit i løbet.

- Opfører Vilbert sig, som den gjorde i et træningsarbejde for snart to uger siden, så øger det chancen for en god placering. Hesten var snusfornuftig og gjorde det, som den skulle. Jeg var meget tilfreds med den, siger Ole Bender til Ekstra Bladet.

Se også: Har nu rundet millionen

Avishesten har trukket det yderste startspor. Normalt ingen fordel, men det betyder ikke meget, da Ole Bender trods favoritrollen nok vælger en defensiv taktik.

- Det falder meget godt i tråd med, at jeg har tænkt mig at prøve at lære ham at løbe væddeløb og lade ham komme bagfra. Indtil andet er bevist, så det bliver det i hvert fald en rolig indledning på løbet, og så må lade ham slutte lidt af. Er det så nok til at løbe frem, det må tiden jo vise, siger Ole Bender.

Vil du være anpartshaverei Ekstra Bladets Travklub, så skriv til travklub@eb.dk.

I den seneste starter blev træneren for overmodig og gav hesten racer-udstyr på. Det mislykkedes, og Vilbert blev vild. Nu skal hesten tilbage i det gode spor.

- Det mest vigtige i de næste to-tre starter er, at hesten lærer at løbe travløb. Det skal han have ind i hovedet igen, at han skal tage det roligt, når han løber travløb. Så skal det nok komme efterhånden.

- I stedet for at blæse til spids, og han får tunge ben, så vil jeg hellere han er tredje i mål og slutter godt af. Han skal vide, at det godt kan lade sig gøre at slappe af. Det er det, som han skal bruge, når han kommer op i klassen, siger Ole Bender.

 

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere