Dansk travsports eliteserie Travligaen køres i juni om fredagen – med premiere i Aarhus i eftermiddag.
– Travligaen afvikles på de store dage, som normalt ligger lørdag eller søndag. Men da junis søndage står i galoppens og Oslo Grand Prix’ tegn, lægger vi løbene i Travligaen om fredagen – for at sikre en kontinuitet. Med nordisk spil på fredagene giver det både gode spillepuljer og et fint udstillingsvindue for Travligaen, siger Flemming Sunn, der er sportschef i travsporten.
Aarhus byder på et flot løb i den fornemmeste liga. Tre derbyvindere stiller til start i Liga 1, og Stand And Deliver får favoritrollen efter en flot andenplads i Travkongen i Billund.
– Hesten nærmer sig en god form, og da den nu starter kontinuerligt, skal den været gået frem i forhold til Billund. Jeg føler, vi har vinderchance, siger træner Peter Rudbeck.
– Hesten har skiftevis svømmetrænet og gået sine normale intervaller uden nogen anmærkning, og vi træner p.t. ikke så hårdt, da planen er jævne starter hver anden uge fra nu.
– Bliver det i Danmark – eller søger I til udlandet?
– Umiddelbart vil vi allerhelst starte i Danmark, men løbsudbuddet og præmiesummerne i hans klasse er ikke store, så udenlandske starter kan komme på tale. Jeg havde faktisk heatløbet i Norge næste weekend i tankerne, men hesten har indimellem haft for tykt blod, som nedsætter præstationerne, så jeg vil gerne have fem-seks løb i streg, hvor han leverer, inden vi tager på langfart igen, siger ejeren.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.