Travspiller ta' dig i agt: Nye regler indført

Største ændring er, at heste kan deklasseres i stedet for at blive diskvalificeret

Det er ikke altid den hest, der er først i mål, der vinder travløb. (Foto: Lasse Jespersen)
Det er ikke altid den hest, der er først i mål, der vinder travløb. (Foto: Lasse Jespersen)

Dansk Travsports Centralforbund (DTC) har pr. 1. januar ændret Løbsstemmelserne, og det betyder, at der sket en række ændringer, der kan få indflydelse både for spillere og aktive.

Ved fredag eftermiddags væddeløb på Skive Trav, som er de første danske væddeløb i år, kan komme til at opleve både at heste deklasseres, eller at alle heste nu lovligt må benytte sig af open stretch.

TRAVSNAK: Open Stretch

På Skive Trav må heste angribe inden om den førende i opløbet. Der er lavet et ekstra indvendigt spor.

Det betyder, at der er et andet taktisk aspekt på den bane i forhold til landets øvrige travbaner, hvor kusken kan køre på at lukke hesten bagved sig inde.

Det betyder også noget for skiftende føringer undervejs i løbet. En kusk, der afgiver spidsen på Skive Trav, ved, at han alligevel får mulighed for at angribe.

I Sverige har Åby-banen to indvendige spor, der kan bruges til Open Stretch.

- Deklassering er for mig den største ændring i Løbsbestemmelserne og er jo født efter, at der opstod stor opstandelse fra fransk side, da Un Mec d'Heripre blev diskvalificeret i Hugo Åbergs Memorial 2014. Her kunne franskmændene ikke forstå. at man ikke kunne deklassere, som de er vant til i deres løb.  

- Vi har siden på nordisk niveau diskuteret dette, og da vi ikke har noget imod deklassering, er det vedtaget. Det giver ens regler for os i Norden og i storløbene vil det også spillemæssigt få betydning, at vi på det punkt har ens regler, forklarer Klaus Storm, der er daglig leder af DTC til danskhv.dk

TRAVSNAK: Deklassering

En ekvipage, der forbryder sig mod løbsreglementet med indflydelse på resultatet, kan deklasseres.

Er hesten eksempelvis først over mål, men har generet den hest, der bliver tredje, så kan 'vinderhesten' deklasseres til tredjepladsen.

Før 1. januar 2017 var hesten i stedet diskvalificeret fra hele præmierækken.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere