Tv: Manglede et hestehoved

Björn Goop og Chock Nock vandt derbyet - men hvad sagde konkurrenterne?

Gense Dansk Trav Derby 2018 og sejrsjublen efter løbet. Tv: Fast Track

Der var glæde hos Steen Juul efter travderbyet, for mens mester selv blev nummer fire med Champions Peak, så kørte Björn Goop sejren hjem til den 68-årige travtræner med Chock Nock.

Trav - 26. aug. 2018 - kl. 21:13 Utrolig rekord: 68-årig vinder sit niende derby

Trav - 26. aug. 2018 - kl. 22:03 Svensk vinder: Det danske publikum er fantastisk  

Men hvordan reagerede de andre efter løbet, som kan ses eller genses herover.

Efter andenpladsen: Det var ærgerligt

Et hestehoved. Det var det, som Cool Shadow manglede i at vinde derbyet.

- Det var lidt ærgerligt. Jeg synes, jeg fik gjort det hele perfekt. Jeg er meget tilfreds med hesten. sagde Jeppe Juel efter andenpladsen.

Lukket inde: Kedeligt at sidde der

Confidence fik en fremragende start fra det svære spor 1.

- Det var lidt kedeligt at sidde der, men heldigvis fik vi da penge alligevel. Løbet blev jo ikke kørt helt, som jeg forventede. Jeg fortryder ikke jeg slap spidsen, da jeg ikke følte, jeg kunne andet, sagde Ken Ecce efter tredjepladsen med Confidence.

Nåede aldrig med: Come On Hugo blev for ambitiøs

Op til derbyet har der været talt meget om, at Flemming Jensen har fået dæmpet Come On Hugo. Men en svale gør ingen sommer.

- Jeg kunne mærke det lige som vi kom til startvognen, der blev den lidt for ambitiøs. det endte så i en vild galop, og den var umulig at sætte i trav. Havde jeg fået den fejlfri fra start i dag, tror jeg, at den ville have brugt kræfterne på de to første omgange alligevel, så varm var den, sagde Flemming Jensen efter Derbyet om Come On Hugo.

Derbyfavoritten: Troede på mere

Cuba Libre Ice var en af de heste, der reagerede på Derbyets tre kilometer.

- Da vi kom til føringen, troede jeg på mere. Men jeg kunne mærke allerede med 600 meter tilbage, at der ikke var så meget mere at køre med. Den var ikke så god i dag, som jeg forventede, sagde en skuffet Johan Untersteiner efter femtepladsen med Cuba Libre Ice i derbyet

 

Birger Jørgensen: Det var optimalt

Birger Jørgensen var tilfreds med Close To Heaven efter sjettepladsen i Dansk Trav Derby.

- Det blev helt perfekt for os. Hesten gjorde det godt, og vi fik det maksimale ud af det, sagde Birger Jørgensen.

Optimalt løb: Den rakte ikke

- Hesten gik fint, og vi fik et godt løb, men den rakte bare ikke til, sagde Peter Ingves efter syvendepladsen med Cult Egedal i derbyet

Det var en stor oplevelse

Amatørkusken Mads Hjortballe fortalte inden løbet om den store opbakning, han har følt fra omverdenen siden det kom frem, at han skulle køre mod de professionelle i Dansk Trav Derby.

- Det var en stor oplevelse. Vi var uheldige at komme til at hænge på to konkurrenter, der gik iskolde. Havde vi ikke gjort det, tror jeg, vi var med dem hjem, sagde Mads Hjortsballe efter niendepladsen med Charming Kiss.

Trav - 25. aug. 2018 - kl. 22:00 Ejer derbyvinderen: Det er ligesom en film

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere