Tv: Store forventninger til Axel og Amalie

Både Rene Kjær og Morten Friis tror på sejr til Axel og Amalie i de to Kriteriumsfinaler søndag på Charlottenlund Travbane

Rene Kjær og Morten Friis udtaler sig om taktikvalg i Kriteriumsfinalerne. (Video: Anders Stoffer)

Se interview med Rene Kjær og Morten Friis herover

CHARLOTTENLUND (Ekstra Bladet): Der er lagt op til en stor travdag på Charlottenlund Travbane søndag eftermiddag. Hovedbegivenheden er DM for Travheste, men der er også store løb for de tre-årige heste, hvor finalerne i Dansk Trav Kriterium køres.

Både hos hingstene og hopperne er der en stor favorit.

 Se også: Tragikomisk DM-løb

Den største er Axel hos hingstene. Den bør rydde alt modstand, og det vil Rene Kjær måske udnytte til at køre hurtigt frem og sætte sig på fronten og dermed styre løbet.

- Axel er ikke noget lyn fra start. Men jeg tror, at der er mange, der er interesseret i at få ryg på ham, siger Rene Kjær.

Stor vinderchance
Amalie Bork løber i hænderne på Morten Friis, og selv om det løb er mere åbnet med Another C N som medfavorit, så har Morten Friis ambitioner om at vende rundt efter målstregen for at modtage hyldesten fra publikum.

- Jeg tror, at der er stor sandsynlighed for at Amalie Bork vinder, siger Morten Friis i ovenstående interview med de to favoritkuske.

0 kommentarer
Vis kommentarer