Ugens vrinsk: Findes matchfixing i travsport

Kommentar: Travtræner Peter Jensen er en af fire faste klummeskribenter, der skiftes til hver lørdag at skrive på Ekstra Bladets Travside

Ugens vrinsk er en fast klumme på Ekstra Bladets Travside. (Foto: Jan Unger)

Først grinede jeg lidt, for jeg troede helt ærligt, at Dansk Travsports Centralforbunds generalsekretær Klaus Storm lavede sjov med mig, men det skiftede hurtigt, da han meget bestemt sagde, at det her var alvor.

En spiller havde anmeldt mig for matchfixing, fordi en af mine heste ikke gik op til forventning. Det blev ikke anmeldt efter det løb.

Men spilleren mente, at der var noget galt, fordi jeg startede hesten og den vandt hurtigt efter. Spilleren skrev derfor til DTC med anklagen om, at Jeppe Juel og jeg havde aftalt, at den ikke skulle gå sit bedste for at komme med i det løb nogle dage efter.

For de, der ikke kender travsporten, skal jeg lige forklare, at heste normalt inddeles i løb efter, hvor mange præmiepenge, de har vundet i karrieren. Meget skåret ud betyder en sejr som regel, at hesten stiger en klasse – mens man ved mindre placeringer bliver i ’sin klasse’ og har lettere modstand.

På den baggrund blev der altså indledt en undersøgelse for matchfixing mod mig. Sådan en sag kører under Anti Doping Danmark, og Klaus Storm skulle som repræsentant for travsporten afhøre mig.

HER ER MIN forklaring:

Jeg indledte med at sige, at jeg normalt aldrig skælder kuske ud for deres måde at køre mine heste på. Min grundholdning er, at jeg har valgt dem, fordi de gør deres allerbedste. Ligesom når hesteejerne vælger mig, fordi de ser på mine resultater – eller fordi de godt kan lide den måde, som jeg gør tingene på.

Men netop i forbindelse med det her løb havde Jeppe og jeg talt sammen efter løbet. Han var kommet med en forklaring, og da jeg genså løbet på tv, var jeg uenig med ham.

Spillerens argument var, at jeg normalt aldrig starter mine heste med korte intervaller mellem starterne. Mit svar til det, var at hende, der passer hesten i stalden efter løbet sagde, at den overhovedet ikke var træt.

Næste morgen havde den spist op, og jeg nåede til den konklusion, at den ikke havde givet sig nok i løbet, og derfor meldte jeg den igen.

MEGET KORT TID efter den forklaring, ringede Klaus Storm og fortalte mig, at min forklaring var blevet godtaget.

Jeg er yderst tilfreds med, at spillerne bliver taget alvorligt. Det er dem, der i sidste ende betaler gildet. Derfor prøver jeg altid at servicere dem, så godt som jeg kan med oplysninger, men spillerne ser løbene på andre måder end både trænere og kuske.

De ser det i forhold til deres spil – har de spillet på, om hestene bliver nummer et, to eller tre. Nogen gange glemmer spillerne, at hestene ikke er maskiner – og selv Ronaldo kan brænde et straffespark.

For os, der har hestene, er der som grundregel tre ting, som afgør vores bedømmelse af hesten.

Har træneren gjort det godt nok? Er hesten syg? Laver kusken en fejl?

ET SPØRGSMÅL står tilbage for mig. Er der matchfixing i dansk travsport?

Mit svar: Nej – kald mig bare naiv og blåøjet, men konkurrencen trænere og kuske imellem er for hård til at planlægge løb. Vi er nødt til at præstere på toppen hver eneste gang, ellers mister vi vores kunder.

***