Ugens vrinsk: Kør selv – I kan godt

Kommentar: Travtræner Bent Svendsen er en af tre faste klummeskribenter, der skiftes til hver lørdag at skrive på Ekstra Bladets Travside.

Ugens vrinsk er en fast klumme på Ekstra Bladets Travside. (Foto: Jan Unger)
Ugens vrinsk er en fast klumme på Ekstra Bladets Travside. (Foto: Jan Unger)

Se på Steen Juul sidste lørdag på Fyn. Han vandt fire løb. Altså manden er 66 år, og han træner og kører selv sine heste i løb, som var han en vårhare. At se ham i dag er jo næsten som i gamle dage, da jeg var ansat hos ham som staldmand.

Desværre er der længere og længere i mellem, at A-trænerne selv sætter bag sine heste, og for mig er det en af grundene til, at der er færre og færre heste i løbene.

Når trænerne melder heste til løb, så ønsker mange af dem, at få enten Birger Jørgensen, Jeppe Juel eller Rene Kjær til at køre. Intet ondt i det - jeg er ikke jaloux - og de er alle tre glimrende kuske. Men når de alle er optaget, så bliver hestene ofte meldt fra igen. Det kan være en af grundene til, at vi skal se et Liga 1-løb i Aalborg med kun fem heste lørdag aften. I øvrigt er de alle tre også gode trænere, så de kunne sagtens alle selv have flere heste.

Det har taget overhånd med catchdrivere, og når trænerne bruger dem, så har de en undskyldning over for hesteejerne. Kusken kørte ikke godt nok i dag, vi prøver at melde den igen.

Kusken kan omvendt sige, at hesten ikke virkede helt i orden, og så står hesteejerne midt i mellem.

Jeg tror, at det ville give flere heste i løbene, hvis trænerne kørte selv. Selvfølgelig skal der stadig være catchdrivere. Der er masser af travtrænere i generationerne under mig, der sagtens selv kunne køre mere. Ole Bender er en god kusk, der kører for lidt, og det samme er Morten Juul og Gordon Dahl. De kan sagtens køre selv.

Bent Svendsens største sejr i karrieren er uden sammenligning derbysejren med Good Guy D K. (Foto: Peter Hove Olesen)
Bent Svendsens største sejr i karrieren er uden sammenligning derbysejren med Good Guy D K. (Foto: Peter Hove Olesen)
 

For mig er det en stor glæde at køre de heste, som jeg selv træner, men selvfølgelig kan der være heste, der passer bedre til andre kuske end mig, og så er det klart, at jeg tester det. Men sagt med et glimt i øjet, så hader jeg at se andre kuske køre de heste, som jeg træner.

Den ultimative oplevelser i mine snart 30 år som travtræner var uden sammenligning, da jeg vandt Dansk Trav Derby med Good Guy DK – og jeg kan garantere, at jeg skal være rigtig meget syg, hvis jeg ikke selv sidder bag Come On Hugo i Dansk Trav Kriterium senere på året.

Min drøm har hele tiden været at køre og vinde årgangsløb. Der er derfor, at jeg knokler hver eneste dag. Den dag jeg ikke selv kan køre mere, der stopper jeg som træner.

 

***

 

I øvrigt mener jeg ...

... at det stikker helt af, når eksempelvis Jeppe Juel kører for Peter Jensen mod sine egne heste. Det skete flere gange sidste år. Det samme er, når Steen Juul vælger at køre en derbydeltager, han ikke træner, selv om han selv har heste med i løbet. Jeg ved godt, at det er tilladt, men for mig er reglerne forkerte.

 

***

 

Bent Svendsen er travtræner i Skive. Han fejrer 1. april sit 30 års jubilæum som selvstændig. Holdningerne i Ugens Vrinsk er skribenternes egne og ikke udtryk for Ekstra Bladets meninger.

Næste lørdag er det Flemming Jensen, der vrinsker på ekstrabladet.dk/trav.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere