Ugens vrinsk: Nu kommer Hugo

Kommentar: Travtræner Bent Svendsen er en af tre faste klummeskribenter, der skiftes til hver lørdag at skrive på Ekstra Bladets Travside

Ugens vrinsk er en fast klumme på Ekstra Bladets Travside. (Foto: Jan Unger)
Ugens vrinsk er en fast klumme på Ekstra Bladets Travside. (Foto: Jan Unger)

Mens jeg sidder og skriver disse linjer skinner solen ind gennem vinduerne. Der er forår i luften. Når jeg ser ud på hestene, så mærker de også, at varmegraderne stiger. De er kåde og glade, når vi lukker dem ud på folden.

De ved, at der er noget i vente – det ved jeg også. Om lidt under en måned er der Musketerdag i Skive, årets første storløbsdag med årgangsløb, og allerede i den seneste uge har det vrimlet med gode heste i sæsondebut.

Se også: Ugens Vrinsk: Fru Jensen skal forstå spillet – ellers dør sporten

Sidste fredag var der kanongode løb på Fyn, søndag på Charlottenlund Travbane var der flere heste, der imponerede. I forhold til vores størrelse har dansk travsport fremragende heste. Der bliver vundet løb i både Sverige og Norge.

Løbene herhjemme bliver bedre og bedre, og nu kommer stjernerne. Jeg glæder mig helt vildt.

På torsdag sender jeg selv vinderen af Opdrætningsløbet Come On Hugo ud i et rutineløb i Billund. Vi har ledet efter en passende opgave til hesten, men det er svært på nuværende tidspunkt at finde et løb til en treårig hest, der mange penge.

Se også: Ugens Vrinsk: Hvorfor kører vi ikke på gummi

 

Come On Hugo i overlegen sejr i Aarhus. (Foto: Ole Hindby)
Come On Hugo i overlegen sejr i Aarhus. (Foto: Ole Hindby)

Jeg kunne selvfølgelig starte hesten i Sverige, men jeg synes ikke, at den skal på så lang en tur i sæsondebuten, og også derovre vælter de gode heste frem. Tog jeg Come On Hugo til Malmø, så ville den måske løbe ind i et stortalent fra Lutfi Kolgjinis stald, der løber en 1.11- eller 1,12-tid i marts måned. Min hest ville blive helt tømt i et debut-løb, så det giver ikke rigtig nogen mening.

Derfor venter vi med den rigtige sæsondebut til Musketerdagen i Skive, hvor jeg er stensikker på, at Bad Moon Rising også kommer i 4-årsløbet. Det er vildt spændende at få en indikation af, om de heste, der var gode i deres årgang sidste år også slår til i år.

Se også: Ugens vrinsk: Kør selv – I kan godt

 

Desværre ser det ikke ud til at derbyvinderen Axel kommer søndag 23. april – det er ærgerligt, at den ikke rigtig skal i gang her i foråret, for man glæder sig altid til at se Derbyvinderen året efter den store sejr.

Men alt i alt glæder jeg mig, for nu begynder sæsonen for alvor. Det er den gode sport om sommeren, der får os travelskere gennem de mørke måneder.

***

I øvrigt mener jeg …

… at det er smadder ærgerligt, at Tycoon Conway Hall igen brækkede sit hovben. Jeg frygter, at den aldrig kommer til start. Pokkers, for det var en hest, der i år skulle have repræsenteret dansk travsport i alle de store løb. Jeg føler virkelig med ejeren, træneren Steen Juul og de staldfolk, der går opad hesten hver eneste dag.

***


Bent Svendsen er travtræner i Skive. Han fejrer 1. april sit 30 års jubilæum som selvstændig. Holdningerne i Ugens Vrinsk er skribenternes egne og ikke udtryk for Ekstra Bladets meninger.

Næste lørdag er det Flemming Jensen, der vrinsker på ekstrabladet.dk/trav.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere