Ung dansker gør kometkarriere i Sverige

21-årige Victor Rosleff forfølger sin drøm om at blive travtræner - han har vundet Svensk Mesterskab og starter igen i V75-løbene på lørdag

I 169 starter har Victor Rosleff vundet 22 sejre. Den største af dem forrige lørdag i Svensk Mesterskab for lærlinge. Foto: Malin Albinsson/Dansk Hestevæddeløb
I 169 starter har Victor Rosleff vundet 22 sejre. Den største af dem forrige lørdag i Svensk Mesterskab for lærlinge. Foto: Malin Albinsson/Dansk Hestevæddeløb

Sidste år var danskeren ukendt for de fleste.

Nu er han svensk lærlingemester.

- Det er rigtig stort. Jeg var stolt over bare at være med i løbet, siger danske Victor Rosleff, som er på jagt efter nye V75-sejre på lørdag.

Maggie Cash og Victor Rosleff stod som vindere efter det svenske mesterskab for lærlinge blev afgjort på Åby-banen forrige lørdag.

Det er det foreløbige højdepunkt på det, der har udviklet sig til en rigtig gennebrudssæson i sulkyen for den unge danske travkomet. Han forfulgte sin svenske drøm for to år siden, da han sagde ja til et sommerjob.

Jeg var på arbejde dagen efter, at skolen sluttede

- Min har travheste, og jeg lærte tidligt at køre. Jeg fik sommerjob hos Peter Untersteiner for to år siden. Jeg kunne ikke fortsætte, men Peter spurgte mig, om jeg ville begynde at arbejde hos ham efter, jeg var færdig med skolen, og det svarede jeg med det samme ja til.

- Jeg var på arbejde dagen efter, at skolen sluttede, siger den 21-årige dansker, som har travsport i blodet.

Morfaren er nemlig Walther Kaiser-Hansen, der var Danmarks dominerende travtræner i 1960'erne og 70'erne. Han havde på sit cv en andenplads med My Nevele i Elitloppet i 1980. Netop den huskes som den evige rival til Tarok - og så er den afdøde træner for længst optaget i travsportens 'Hall of Fame'.

Artiklen fortsætter under billedet

Walther Kaiser-Hansen bag My Nevele. Foto: Burt Seeger
Walther Kaiser-Hansen bag My Nevele. Foto: Burt Seeger
 

Om barnebarnets karriere når samme samme højder, vides selvfølgelig ikke, men det er klart, at Victor Rosleff har store ambitioner.

- Min drøm har altid været at blive travtræner, men det er der lang tid til. De kommende år vil jeg samle al den erfaring, jeg kan. I Danmark har jeg lært meget af Axel Jacobsen, og i tiden hos Peter har også været meget givende. Det er vidunderligt at arbejde her, siger danskeren, der dog ikke får mange køreture af sin arbejdsgiver.

I stedet er det Halmstad-kollegaen Jerry Riordan, der har givet Rosleff de mange køreture - inklusive de to på lørdag med Key Mom og Maggie Cash.

- Jeg er utrolig taknemmelig for, at Jerry har den tiltro til mig. Det er svært at få chancerne til at køre løb, men det har gjort en enorm forskel.

- Hvorfor tror du, at han har givet dig så mange chancer?

- Det er nok, fordi det begyndte godt. De tre første løb, som jeg kørte for ham gav sejr, og siden er det bare gået derudad.

- Hvordan var det at vinde Lærlinge-SM med Maggie Cash?

- Det er det største i min karriere. Det var en kæmpe bonus.

Artiklen fortsætter under billedet

Victor Rosleff på æresrunde efter sejren i Lærlinge-SM. Foto: Malin Albinsson/Kanal 75
Victor Rosleff på æresrunde efter sejren i Lærlinge-SM. Foto: Malin Albinsson/Kanal 75
 

- Nu får du chancen med den i Bronzedivisionen på lørdag. Kan det blive ny sejr?

- Det håber jeg altid. Jeg var ikke specielt overrasket over, at den vandt senest. Hesten er vældig spurtstærk, hvis den får lov til at gemme kræfterne, og vi fik præcis det løb, som jeg ønskede mig - lige bag ved førerhesten. Efter sporlodtrækningen håber jeg på en gentagelse.

- Så du har ikke planer om at komme til front?

- Det er for tidligt at svare på, men jeg oplever, at hesten er mest effektiv, når den kan spare kræfterne. Senest var det min første tanke at komme ned bag en god konkurrent og så håbe på heldet.

- Den gik med amerikanersulky senest. Gav det nogen forskel?

- Jeg kan ikke sige, at jeg oplevede den kæmpe forskel, men den fungerede perfekt i den vogn, så siger Jerry, at jeg skal køre i den igen, så gør jeg gerne det.

Der er nok nogen, der har lært mit navn at kende

I lærlingeløbet sidder Victor Rosleff bag Key Mon, men han er også fast kusk bag Orbital Ås, der deltager i samme løb.

- Det var Jerry, som bestemte, hvem jeg skulle køre. Key Mom gik et kanonløb senest. Vi fik stenhård pres, da der manglede 900 meter, og jeg var tvunget til at køre for maksimum fart allerede der. Alligevel blev den treer. Det var stærkt. Den har gået mange fine løb, og den fortjener snart en sejr.

- Kommer den lørdag?

- Det håber jeg.

- Har sejren i Lærlinge-SM givet dig nogle fordele?

- Ja. Lidt har jeg mærket. Til lærlingeløbet på lørdag, så jeg, at der var mange, der havde sat mig på som kusk. Sådan har det ikke været tidligere. Der er nok nogen, der har lært mit navn at kende, siger Victor Rosleff.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere