Væddeløbsportens redningsplanke

Liberalisering i vente: Formanden for Dansk Hestevæddeløb ser lyst på fremtiden efter, at regeringen har sendt sportens situation videre til skatteministeriet

Skatteministeriet og hestesporten skal i den kommende tid forhandle mod en løsning med flere spiludbydere. (Foto: Jonas Oulfson)
Skatteministeriet og hestesporten skal i den kommende tid forhandle mod en løsning med flere spiludbydere. (Foto: Jonas Oulfson)

Det strå, som den hårdt plagede hestevæddeløbssport i Danmark har klynget sig til i de seneste mange måneder, blæser nu mod en løsning.

I de seneste år har sporten arbejdet hårdt for at undgå banelukninger på baggrund af Folketingets beslutning om at skære en tredjedel af årligt af sportens andel af tipsmidler fra omkring 96 millioner kroner i 2014 frem mod 2018.

- Jeg er meget mere optimistisk nu, siger Peter Rolin til Ekstra Bladet.

Kulturministeren overbragte budskabet
Han modtog mandag morgen en opringning fra Kulturminister Bertel Haarder, der fortalte, at sportens situation nu overgår til Skatteministeriet.

- Her skal sporten være med til at arbejde med en model, hvor markedet for hestespil ændrer sig fra Dansk Tipstjenestes monopol til et marked med flere udbydere – herunder hestesporten selv, siger Peter Rolin, der tilføjer, at han håber, at modellen indebærer, at sporten i en årrække bevarer finansieringen fra tipsmidlerne.

- Mit humør er meget bedre efter kulturministerens opringing. Vi har i nogle dage vidst, hvilken vej beslutningen i regeringen ville går, men det er først nu, at vi tør melde noget ud til de mange i sporten, der har sukket efter nyt, siger Peter Rolin.

Betyder det, at alle baner kan overleve?

- Jeg ser store muligheder økonomisk for hele hestesporten. Vi får et meget bedre økonomisk grundlag. Lige nu fordeler vi fattigdom, og det nærmest en umulig opgave. Fremadrettet bliver det en meget mere konstruktiv form, som vi kan arbejde ud fra, siger Peter Rolin.

Venter på indbyelse
Dansk Hestevæddeløb har endnu ikke modtaget nogen indbydelser til forhandlinger med Skatteministeriet.

- Jeg håber, at den kommer en af de næste dage. Nu skal vi have sat alle brikkerne sammen, så både staten og sporten kan se en idé i hestesporten. I Skatteministeriet sidder der en masse eksperter på spil- og EU-lovgivning, og sammenholdt med det ønske, som regeringen har, ser jeg frem til forhandlingerne, siger Peter Rolin.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere