Vandt halv million på en eftermiddag

Flemming Jensen havde en succesdag til Åby Stora Pris, hvor han to gange var først på målstregen.

Flemming Jensen havde en forrygende lørdag på Åby-banen ved Göteborg. Foto: Kim Gudmand/Dansk Hestevæddeløb
Flemming Jensen havde en forrygende lørdag på Åby-banen ved Göteborg. Foto: Kim Gudmand/Dansk Hestevæddeløb

GØTEBORG (Ekstra Bladet): Den danske travtræner Flemming Jensen havde en forrygende dag på Åby Stora Pris-dagen ved Göteborg.

Først plettede han Slide So Easy til sejr - og nogle løb senere vandt han også med Victory Kåsgård. Begge sejre udløste førstepræmier på 250.000 svenske kroner. Fuldt udbytte for dagens to køreture: I alt en halv million svenske kroner.

Du skulle have taget nogle flere heste med?

- Haha, man skal også huske at stoppe, mens det går godt. Er det ikke sådan man siger? De to heste, er også de bedste, vi har i stalden i øjeblikket, svarede Flemming Jensen til Ekstra Bladet efter den perfekt fuldførte mission.

Udefra lignede det en sikker sejr til Slide So Easy, hvordan følte du det?

- Jo, det var en sikker sejr, og det var jo et fint plaster på såret i forhold til, vi ikke kom med i hovedløbet. Præmiemæssigt skulle han jo være blevet tredje i Åby Stora Pris for at få det samme.

I var med i lodtrækningen til en plads i Åby Stora Pris – er du skuffet over I ikke kom med?

- Nu blev det jo sådan at vi ikke vandt lodtrækningen, og det må vi jo acceptere – sådan er det. Men vi ville godt have været med for at se, hvor langt han rækker i det hårdeste selskab. Med en hest som den her, så prøver vi at hæve overliggeren hele tiden. Han ser jo ud til udvikle sig.

Hvad med distancen i Åby Stora Pris? Jeg har ikke set ham som nogen udpræget stayer?

- Nej, men det ser ud til, at den bliver bedre og bedre også på de lange distancer.

Målfoto fra Victory Kåsgårds sejr i Bronzedivisionen. Målfoto: Åby-travet
Målfoto fra Victory Kåsgårds sejr i Bronzedivisionen. Målfoto: Åby-travet
Victory Kåsgård vandt også let i Bronzedivisionen?

- Ja, det blev også let for den, da jeg først fik ham beroliget op til start. Jeg brugte det meste af opvarmningen på at få hans temperament ned, da han var meget tændt. Det vigtigste var at få ham godt fra start og det lykkedes jo meget godt, sagde Flemming Jensen til Ekstra Bladet.

Begge heste er ejet af nordjyske Team Clemmensen & Christensen. De har også selv opdrættet Victory Kåsgård.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere