Vi må se, hvordan vi klarer tre løb på en dag

Knud Mønster ved, at Repay Merci er stærkest i andet heat af Åby Store Pris og håber på et tredje og afgørende heat

Knud Mønster har en god fornemmelse forud for Åby Stora Pris. (Foto: Lasse Jespersen)
Knud Mønster har en god fornemmelse forud for Åby Stora Pris. (Foto: Lasse Jespersen)

Det er med stor spænding, at travkusken Knud Mønster ser frem til det internationale storløb Åby Stora Pris lørdag eftermiddag på travbanen ved Göteborg.

Han sidder nemlig bag den danske deltager, Repay Merci. Danmarks pt. bedste travhest har haft en forrygende sæson, og den store krone på værket kan blive sejren i det prestigefulde svenske storløb.

Her vinder Repay Merci Dansk Travderby. Lørdag gælder det en endnu større opgave. (Foto: Lasse Jespersen) Sport og Spil Jackpot: 36 millioner kroner

Den danske derbyvinder viste ved sejren i sprinterfinalen ved Oslo Grand Prix, at hesten trives med to starter samme dag. Sådan er det også i Åby Stora Pris, hvor det endda kan blive til tre løb, hvis der to forskellige vindere af de to opgør. Det udløser nemlig et tredje løb mellem heatvinderne.

- Den plejer at komme sig hurtigt efter løbene, og jeg er ikke bekymret for, at den skal ud to gange. Det har den jo prøvet før med succes, siger Knud Mønster til Ekstra Bladet.

Han viser, at han tror på Repay Mercis chance, når han fortsætter:

- Om den kan klare et eventuelt tredje heat, må vi jo se, siger han.

Det er næsten spild af tid at spørge til taktikken. For den er altid ens, når danskeren forsøger sig i internationale løb. Repay Merci er ikke lige ørn fra start, og derfor bliver det et afventende løb, hvor hesten viser sine store spurtegenskaber i opløbet. Således også på Åby-banen.

 - Jeg vil gerne vente længere med at sætte spurten ind, end jeg gjorde i Hugo Åbergs Memorial, siger Knud Mønster og tilføjer:

 - Jeg ved, at Repay Merci holder fin form. Den virker til at være i samme form som altid, og startsporene er ikke til at klage over. 

Ekstra Bladet er i Göteborg og følger Repay Merci

EKSTRA BLADETS V75-FORSLAG

LØRDAG Åby

Spilstop: Kl. 16.20

Det lille V75

LØRDAG Åby

V75-1: 2-3-4-5

V75-2: 12-4-3

V75-3: 2

V75-4: 5-10-6

V75-5: 5-4-1

V75-6: 9

V75-7: 3-5

Det lille V75: 4 x 3 x 1 x 3 x 3 x 1 x 2  = 108 kroner

Det store V75

V75-1: 2-3-4-5 7

V75-2: 12-4-3 5-1

V75-3: 2

V75-4: 5-10-6 11-3

V75-5: 5-4-1 2

V75-6: 9

V75-7: 3-5

600 kroner

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer