VM-løbet kan blive aktuelt

Efter Slide So Easy vandt DM-titlen for andet i træk bragte ejerne VM-løbet i New York i spil – træneren afviste ikke tanken

Se Slide So Easy gå den hårde vej udvendigt for Tripolini V P på vejen mod sejren i Mesterskab for Danmark. Tv: Fast Track

CHARLOTTENLUND (Ekstra Bladet): Da travhesten Slide So Easy søndag eftermiddag satte en tyk streg under, at den er Danmarks pt. bedste hest, luftede ejeren Leif Clemmesen muligheden for, at den igen bliver Danmarks repræsentant i VM-løbet i New York senere på året.

- Vi vil måske gerne afsted igen, sagde han i vindercirklen på Charlottenlund Travbane.

Hesten var med i VM-løbet sidste år, men fik ikke nogen præmiepenge med hjem.

Det er Flemming Jensen, der har hesten i træning, og han afviser langt fra en ny tur over Atlanten.

Slide So Easy vandt for andet år i træk Mesterskab for Danmark. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
Slide So Easy vandt for andet år i træk Mesterskab for Danmark. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb

- Nu skal vi lige tjekke, hvordan den tager DM-løbet. Men den virker fin. VM-løbet har slet ikke været inde i mine tanker. Sidste år tog den rejsen godt, og den var fin, da den kom hjem. Derfor er det ikke noget, som jeg vil afvise, siger Flemming Jensen, der sætter datoen for næste start.

- Jeg forventer, at næste start bliver Rex The Great-løbet på Derbydagen søndag 25. august i Charlottenlund.

Kom ikke sovende til DM-sejren
Slide So Easy fik nok at se til i Mesterskab For Danmark – selv om den var favorit. For da startvognen sendte feltet ud på de to kilometer var det næstfavoritten Tripolini V P – kørt af Jeppe Juel, der fik spidsen, og selv om begge kuske er hjemhørende på Aalborg Væddeløbsbane, så blev der ikke givet fordel.

- Slide So Easy var ikke helt så hurtigt fra start, som jeg havde forventet. Derfor opgav jeg at føre fra start til slut. Jeg havde håbet, at jeg kunne sidde som tredje hest i andet spor, men da der ikke blev kørt noget, så var jeg nødt til at køre frem.

- Udvendigt for Tripolini V P gik det jo hurtigere og hurtigere de sidste 800 meter. Jeg vidste, at min ville gå til målstregen, og det endte jo med at blive forholdsvis let, sagde Flemming Jensen til Ekstra Bladet.

Jeppe Juel fik andenpladsen med Tripolini V P:

- Jeg forsøgte at give Slide So Easy en match. Jeg fik lov at bestemme og det hele var perfekt. Vi blev slået af en bedre hest. Vi kørte stærkt til sidste. Min hest var ikke træt, men vi kunne bare ikke løbe hurtigere. Alt i alt var jeg tilfreds, sagde DM-toeren.

Se også: Ikons løfte: Tager i hvert fald derbyet med

Se også: 68-årig tog sin niende Grand Prix-sejr

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere