Vandt 26 millioner på Joker: Nu vil han arbejde frivilligt

En nybagte millionær indrømmer, at han får svært ved at bruge de 26 millioner kroner, som han vandt forrige lørdag. Han har sagt sit job op og vil nu arbejde frivilligt

Den heldige Lotto-millionær ved ikke helt, hvad han skal bruge sin nye formue på. Foto: Niels Hougaard
Den heldige Lotto-millionær ved ikke helt, hvad han skal bruge sin nye formue på. Foto: Niels Hougaard

Forrige lørdag fik en mand i tresserne sig noget af et chok, da han tjekkede sin Lotto-kupon. Han vandt intet mindre end 26 millioner kroner på Joker.

- Der var ikke noget på Lotto, så det var jeg lidt træt af. Jeg plejer trods alt at vinde en 50’er. Men så så jeg, at der godt nok var mange af Joker-tallene, der lignede hinanden. Så de blev da gennemgået en del gange - og så var mine øjne ved at rulle ud af hovedet, fortæller den heldige vinder, der tjekkede Lotto-kuponen over en kop kaffe søndag morgen.

Da han vækkede konen for at fortælle den glædelige nyhed, havde hun svært ved at tro sin mand.

Sammen ringede de til Danske Spils Kundeservice for at være sikker på, at den rent faktisk var god nok.

Medarbejderen i den anden ende af røret kunne lykønske parret med det store præmiebeløb.

Den heldige vinder, der blev Lotto-millionær nummer 3716, har stadig ikke helt forstået, hvor mange penge han egentlig har mellem fingrene nu.

Alligevel har han gjort sig nogle tanker om, hvad han skal stille op med fremtiden.

- Jeg arbejder blandt andet som hjælper for nogle handicappede. Jeg har tænkt mig at kvitte jobbet og finde en hobby, jeg kan gå og hygge mig med. Nu behøver jeg jo ikke at arbejde.

- Men nogle af disse mennesker har jeg været hos så længe, at jeg ikke nænner at slippe dem. Så der har jeg tænkt mig at hjælpe frivilligt fra nu af.

Svært ved at bruge pengene
Han indrømmer også, at han nok får svært ved at spendere de mange penge. Han og konen bor i en billig lejlighed, som de ikke har planer om at flytte fra, selvom de nu har råd til at bo i luksus.

- Der er så meget, man skal ordne, når man bor i et stort hus. Det gider jeg ikke. Det er nemmere bare at ringe til viceværten, hvis noget er i stykker.

- Selvom jeg er blevet millionær, er der stadig lidt økonomisk fornuft tilbage. Jeg sætter pris på en billig husleje.

Han og konen har dog talt om at bruge pengene på noget, der kan give flere oplevelser, når corona-pandemien engang ikke presser verdenen.

- Jeg har faktisk set på en luksus autocamper, da det kunne være en mulighed for at komme rundt i Danmark og Europa, når man kan rejse igen. Men lige nu og her vil vi hjælpe vores sammenbragte børn og børnebørn.

Nægter at betale for at have penge i banken
Parret har besluttet at købe et lille hus, som de vil udleje til datteren samtidig med, at de skal finde ud af, hvordan de kan hjælpe resten af børnene og børnebørnene inden for de rammer, som SKAT tillader.

Det nybagte millionær-par overvejer dog, om de skal gøre noget godt for sig selv også, men han er bange for ikke at kunne have tingene i fred.

- Jeg kunne da godt tænke mig at købe en Rolls Royce eller en Jaguar. Men for det første kan sådan nogle biler ikke stå i fred. Og for det andet er det nok at skilte lige lovlig meget med, at vi har vundet.

- Vi vil jo gerne beholde en vis anonymitet. Men det er godt nok svært ikke at råbe det ud til alle, man kender.

Chloé Dygert skal næste år forsøge at genvinde VM-titlen i enkeltstart, da hun mistede den til hollandske Anna van der Breggen. Hun gennemførte ikke løbet, da hun styrtede ud over et autoværn cirka halvvejs på ruten. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix Cykling Hendes første ord efter grusom ulykke

Kamil Wilczek jubler over sin scoring mod Piast Gliwice. Spanske Pep Biel stod for oplægget. Foto: Lars Poulsen FC København Storroser Wilczek: - Fantastisk!

Et skifte hjem til FCK nærmer sig for Peter Ankersen. Foto: Jens Dresling FC København Helt tæt på FCK

Johan Absalonsen og SønderjyskE havde en skidt aften mod Viktoria Plzen. Europa League Gigantisk nedtur

69 kommentarer
Vis kommentarer