Bo Jensen er færdig som direktør

En ny direktør skal have andre kompetencer end Bo Jensen, forklarer Badminton Danmarks formand

Bo Jensen har været Badminton Danmarks direktør siden 2015. (Genrefoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Bo Jensen har været Badminton Danmarks direktør siden 2015. (Genrefoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Badminton Danmark stopper øjeblikkeligt samarbejdet med direktør Bo Jensen.

Det oplyser forbundet i en pressemeddelelse.

Hovedbestyrelsen i Badminton Danmark ønsker at gå i en 'ny strategisk retning', lyder det. Det accepterer Jensen, som dog gerne havde fortsat i stillingen.

- Jeg har været rigtig glad for min tid i Badminton Danmark, og jeg er stolt over de mål, jeg har nået sammen med mine medarbejdere og samarbejdspartnere.

- Jeg havde gerne fortsat arbejdet med at indfri en række andre målsætninger for Badminton Danmark, men jeg accepterer og respekterer hovedbestyrelsens beslutning, det er nu engang den præmis, man er ansat under som topleder, siger Bo Jensen.

Den nu forhenværende direktør har haft stillingen siden 2015. Tidligere har han blandt andet været formand for Lillerød Badmintonklub.

Mens søgningen efter en permanent afløser går i gang, bliver Badminton Danmarks økonomiansvarlige, Kristian Boye Nielsen, konstitueret direktør.

Den nye direktør skal kunne noget andet, forklarer bestyrelsesformand, Tore Vilhelmsen.

– Vi har været glade for den store indsats, Bo har ydet, og den måde, som han har været medvirkende til at rykke dansk badminton i en positiv retning.

- Siden han blev ansat for syv år siden, har han løftet forbundet, specielt på det kommercielle område, hvilket der var et stort behov for. Men nu er tiden inde til at gå i en ny strategisk retning, og der mener vi, at vi skal bruge en ny profil med andre kompetencer, siger han.

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind